. OLAV HARALDSSONS FØRSTE AAR 353 en stor mængde folk, men havde sine mænd i alle Sysler.“ Om Olavs borgbygning er der et minde i navnet Borgargerðil (nu Borre- gaard) vestenfor SarpfosSen. Volden, som siden kaldtes St. Olavs vold, omgav odden eller tangen af gamlebyen (lige mod Hafslund og tæt ved Sarpfossen) og havde indgang mod sydvest. Midt paa odden stod en gammel kongsgaard,“som forsvandt ved jordfald i l702. Af volden findes der endnu levninger. Man kan se, at den var opsat af Sten med jord og torv ovenpaa, og at den var 6-8 alen bred. I volden er der fundet en mynt af Harald Haardraade. Samtidig med dette underhandlede Olav i hemmelighed med bønderne i Ranrike og lik dem ved guld og løfter til at give sig,under ham. Høvdin- gerne støttede Olav; mellem dem nævnes den mægtige Brynjulv Ulvalde (kamel), hvem Olav gav gaarden Vettaland (i Wätte herred, nordligst i Bohuslän) og lendermandsnavn. Begge de svenske syssel- mænd blev dræbt og Svenskerne jaget væk fra Ranrike. Krigen blev dog næsten mere ført som en privat feide mellem kongerne end - som en virkelig folkekrig. Olav HaraldSson havde alligevel leding ude og drog om Sommeren (l0l7) ned til Gautelven. Men hverken vestgøter eller vikværinger likte krigen, som hindrede det livlige handelssamkvem mellem landene. ISær var det et føleligt Savn for vestgøterne, at kong Olav forbød al udførsel af sild og Salt fra Viken til Gautland - Ved kysten af Ranrike blev der ved denne tid drevet et rigt sildefiske, og silden, som blev tørret og lagt i meiser1 med Salt imellem, var alt gjenstand for udførsel. - I VeStergøtland var Sigrid StorraadeS brorSøn Ragnvald Ulvsson jarl; han var gift med Olav Trygvasons søster Ingebjørg. Baade jarlen og hans hustru følte sig ved frændskabs- og venskabsbaand knyttet til den nye konge i Norge. Gøtar og Svear følte sig heller ikke rigtig som ett folk endda; gøtarnes selvStændighedsfølelse var paany begyndt at vaagne, og der skulde endnu mange og lange kampe til, før de to stammer virkelig blev ett folk. Idet hele styrede Ragnvald jarl næsten uafhængig. Tilsidst blev der aftalt stevne mellem ham og kong Olav; de mødtes nede ved Gautelven, og der blev sluttet stilstand mellem nordmændene og vestgøterne indtil næste Sommer; Krigen fortsattes dog andetsteds. Men tilslut sendte Olav paa bønderneS bøn fredsunderhandlere til Sverige; hans sende- mænd var Bjørn stallare, den første mand ved hans hird, og islændingen I-ljalte Skjeggesson, som nylig paa Olavs bøn var kommet til Norge. Der blev Bjørn om vinteren, mens l-ljalte drog I Gerði betyder et indgjæ1-det jordstykke. - ’ D. e. spaankurve. 23 - Norges Historie I, 2. ’ “
