Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/367

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

352 0l.‘AV I-lARALDSSONS FØRSTE AAR „’l’olv uden tvil jeg hørte l(ampsterke sveadrottens tagne af kongens krigsmænd; stridsmænd saa jeg ride Olav skaffed alle til Hel Sigars-hestenÍ; uden skaansel døden. hurtig død dem rammed.“ Sveakongen beholdt Jæmtland; de skattekrævere, som Olav sendte did, blev dræbt eller maatte vende hjem med uforrettet sag. Der var nu krig mellem Norge og Sverige. Om vaaren (l0l7) skyndte Olav sig sydover til Viken for at sikre grænsen. Paa veien mødtes han paa l(vitingsøy ved indløbet til Boknljorden med Erling Skjalgsson. Erling krævede at beholde de landindtægter, som han havde havt under Olav Tryggvason og siden under jarlerne Svein og l-laakon. Men Olav vilde ikke, og Erling maatte tilslut l-inde sig i de vilkaar, Olav bød. Han blev Olavs lendermand, men lik ikke saa store veitsler som før. Erlings frænde Aslak l=itjaskalle blev sysselmand i l-lordaland, og paa Avaldsnes paa Kar- møen satte kongen en aarmand, den lavættede Tore Sel. Efter dette møde skiltes kongen og Erling Skjalgsson „og var forligte saa at sige“. Norge gik ved denne tid ikke længer end til Svinesund. Ranrike lød under sveakongen. Noget af det første Olav gjorde, da han var kommet tilbage til Viken, var at reise en borg nær grænsen mod Sverige. Slige borge var der mange af i udlandet. De var gjerne bygget paa fremspringende odder, saaledes at de paa to sider var omgivet af vand og bare paa den tredje behøvede at skjermes ved volde og diger. I midten laa borgens kjerne. Indenfor murene var der ofte virkelige byanlæg, hvor fredelige borgere drev sin syssel i ly af fæstningen. Olav lagde sin borg et stykke oppe fra mundingen af Glommen, slig som byer i England brugte at ligge, og paa en odde, som stikker ud i elven lige mod det nuværende Hafslund og tæt ved Sarpfossen. Her voksede der frem en by, som blev kaldt Borg og siden Sarpsborg. Om dette anlæg fortæller Snorre: „Der er en stor fos, som heder Sarp. Et nes gaar ud i elven nordenfra (d. e. vestenfra) imod fossen. Der lod kong Olav sætte et gjærde af sten, torv og tømmer tvers over neSset og grave dige udenfor og gjorde der en stor jordborg. Men i borgen lagde han grund til en kjøbstad; dér lod han bygge en kongsgaard og reise en Maria- kirke. Han lod ogsaa merke tomter til andre gaarde og lik mænd til at reise huse. Om høsten lod han føre did Slige varer, som trængtes til vinterophold, og sad dér om vinteren (lOl7-lOl8) med l Sigars hest, d. e. galgen.