OLAV HARALDSSONS FØRSTE AAR 351 Det fortælles, at Sigurd Syr raadede Olav til at forfølge sin seier til det yderste og dræbe alle stormændene. „Det er min tanke, at med dit sindelag og din herskelyst vil du sent gjøre storbukkene til tro mænd,“ lader sagaen ham sige. Men Olav vilde ikke og lod jarlens hær opløse sig. Svein og hans maag Einar Tambar- skjelver seilede sydover forbi Folden; Erling Skjalgsson og mange andre stormænd, som ikke vilde flygte fra sin odel, fór derimod nord til sine hjem. Svein jarl drog til sin svoger Olav Skotkonung og agtede om vinteren at gjøre et tog overland til Trøndelagen; for han havde mest tillid til Indtrøndernes støtte. Men først beslut- tede han sig til om sommeren at gjøre et tog øst til Gardarike; paa det tog lik han helsott og døde om høsten. Efter seieren sendte Olav speidere ud for at faa vide om Sveins færd; da han lik vide, at jarlen virkelig havde forladt landet, drog han nordover til Trondheim. Der blev han taget til konge og hyldet paa Øreting. Olav blev rimeligvis vinteren over i Nidaros og fortsatte det afbrudte byanlæg. Han merkede tomter til gaarde, og gav til bønder, kjøbmænd og andre, saa vi med rette kan kalde ham Nidaros’s anden grund1ægger. Olav I-laraldsson var nu virkelig herre i Norge. Men sikker var hans stilling ikke. Baade dane- kongen og sveakongen var hans fienden Fra danskerne truede der foreløbig ingen fare. Men mellem Olav HaraldsSon og Olav Skot- konung Skulde det alt denne vinter komme til sammenstød, og det skulde vare længe, før forho1det til Sverige blev endelig ordnet. Om vinteren, mens Olav var i Nidaros, sendte sveakongen, som han pleiede, skattekrævere til TrøndelagenI. Deres formænd skal have været to brødre, ’l’orgaut Skarde og Aasgaut aarmand. De havde med sig 24 mænd og kom over l(jølen til Værdalen og stevnede ting med bønderne og krævede Skat i sveakongens navn. Men bønderne, som havde hyldet Olav Haraldsson, negtede at give skat. Ligedan gik det i Skogn og i Stjørdalen. Tilslut gik skatte- kræverne til Olav Digre selv og l(rævede, at han skulde give skat til sveakongen og blive hans undermand. Da Olav afviste dem, drog Torgaut, fortælles det, tilbage til Sverige. Men Aasgaut drog med sine tolv mænd op til Guldalen og agtede sig sydpaa til Møre for at udrette sin konges erende. Da Olav blev det var, sendte han sine gjeSter efter dem og lod dem hænge. I sin mindedraapa nævner Sigvat dette som Olavs første daad efter kampen ved Nesjar og siger: ’ Færden foregik om vinteren, da det var lettest at komme frem paa ski over fjeldet.
