350 0LAV HARALDSSONS FØRSTE AAR i Haalogaland og Trøndelagen og lik støtte af høvdingerne i det nordenljeldske og Gulatingslagen, fra I-Iaarek af Tjøtta og syd til Erling Skjalgsson. Olav lik sin største styrke fra Oplandene. „Op- lændingerne vil støtte denne mand,“ siger Sigvat. Ogsaa fra Viken, ja endog fra Øster-Agder kom dog høvdinger til Olav; mellem dem var Øyvind Urarhorn. Sigvat siger ogsaa, at den gavmilde Olav lik en større hær til kampen end den paaholdne Svein, og at „det blev tyndt om fanestængerne for den venne1øse fyrste, som sparede paa guldet“. Den kamp, som skulde kjæmpes, var en kamp for Norges enhed mod søndring og fremmedvælde, men den var ogsaa en kamp mellem Østland og Vestland og Nordland; derved lik den sin historiske betydning. Vaaren lOl6 samlede Olav sine skibe i Drammensljorden og seilede ud efter Folden. Samtidig kom Svein jarl og hans ledings- flaade nordfra. Flaaderne mødtes østenfor Agder, og palmeSøndag 25. mars lOl6 stod kampen ved NesjarZ; - saa kaldtes kysten fra l.‘angesundsfjorden til Tønsberg Tønde. Svein jarl havde lagt ind i en havn, rimeligvis i Nevlunghavn, og der styrede Olav mod ham, mens Sveins mænd bandt sine skibe sammen. Sigvat skald, som selv var med. skildrer i sine „Nesjaviser“ med levende farver kampen: „Den gyldne stang vadede frem, der hvor de, som vækker kampens gny, gik med den gjæve konge under merkerne paa skibet. Det var ikke slig paa skibet, før jernene hilste hverandre, som naar kvinden bærer mjød til høvdingens mænd. Vi styrede hvast og vrede op i skeiderne9, hvor en kunde høre det høie vaabenbrag. De rødfarvede klinger kløvede skjoldene; men bønderne gik saaret overbord; vel udrustede blev taget; lig flød i mængde ved øren.“ Tilslut tog mandefaldet til at vende sig mod jarlens hær. l(ongsmændene søgte mod jarlsskibet, og det var nær ved, at de kom op paa skibet. - „Vi var rodd ham saa nær, at vi havde godt haab om bytte,“ siger Sigvat. - Da raabte jarlen til stavnboerne, at de skulde hugge tengslerne og løse skibene ud. De gjorde saa. Da hagede kongsmændene stavnljaaer i skibets kølle - saa kaldtes det øverste af forstavnen - og holdt dem fast. Da sagde jarlen, at stavnboerne skulde hugge køllen af. Saa gjorde de. Einar Tambarskjelver havde lagt sit skib paa den anden side af jarlens; hans mænd kastede da et anker i forstavnen paa jarls- skibet, og paa den maade kom de alle sammen ud paa fjorden. I Nesjar betyder egentlig nessene. ’ D. e. krigsskibene.
