OLAV HARALDSSONS FØRSTE AAR 349 holdt ting paa Oplandene, og paa dette ting lik Olav Haraldsson kongsnavn, og landet blev tildømt ham efter de oplandske love. Virkelig herre over Norge var dog Olav ikke, før han havde vundet Trøndelagen og var blevet hyldet paa Øreting. Men paa Steinker sad Svein jarl, og at jage ham væk var ikke let. Efterat Olav havde faat kongsnavn, maa han have draget rundt paa Oplandene og ladet sig hylde. I Gudbrandsdalen hyldede bl. a. Dale Gudbrand ham og gav ham sin søn Tore med som gissel. Derfra foretog Olav, efter hvad sagaerne fortæller, lidt før jul l0l5 et dumdristigt, ungdommeligt tog over fjeldet til Trøndelagen. Han kom ned til Orkedalen og tvang bønderne der til at gaa sig til haande. Derefter skaffede han sig skibe og rodde indover ljorden til Steinker; der tog han, fortælles det, julekosten for Svein jarl, som imens var rodd udefter ljorden. - Olav blev dog ikke længe i Steinker, men drog ud til Nidaros, hvor han begyndte at bygge op igjen huse, som stod siden Olav Tryggvasøns tid, men ikke længer var til at bo i. Mens han var dér, kom et islandsk skib til Nidaros. Ombord var en ung mand, som siden skulde blive kong Olavs mest betrodde ven og tjener. Han var skald og hed Sigvat. Hans far hed Tord; han tjente hos kong Olav og havde sammen med ham været i viking. Gjennem sin far lik Sigvat lov til at gjeste kongens hird. Han havde digtet et kvæde om Olav og vilde gjerne fremføre det. Men kongen havde ikke lyst til at høre paa det. Da kvad Sigvat: „Du kongelige knuser af tjeldenes mørkblaa hest (d. e. skibet), lyt til min digtningl Thi digte kan jeg. En skald kan du eie. Selv om du helt og holdent negter at tage imod alle andre skalders lovord, konge, saa skal jeg alligevel skaffe dig digte i overflod.“ Olav gav Sigvat en guldring, som veiede en mark. Siden blev Sigvat Olavs hirdmand og kvad: „Du lik en trofast huskarl, og jeg en herre, som er mig god; vi har begge truffet et godt raad.“ Olav lik dog ingen julefred i Nidaros Svein jarl og Einar Tambarskjelver samlede sine mænd og kom uforvarende over Olav, Saa han i hul og hast maatte rømme. Svein jarl brændte de halvfærdige huse, som kongen var begyndt at reise. Olav rodde ud efter fjorden til Orkedalen og vendte tilbage til Oplandene den samme vei, han var kommen I den følgende tid maa Olav ogsaa være blevet hyldet i den danske del af Viken. Danskerne havde hænderne fulde i England, og Olav underlagde sig uden kamp, som det synes, landet helt syd til l.indesnes. En kamp mellem Olav og Svein jarl var derimod ikke til at undgaa. Begge rustede sig af al kraft. Svein bød ud “leding
