NORGE VED lOl5 345W Sole. O æts bekostning øgede han sin magt. Erling Skjalgssons stilling minder om grevernes i Frankrige og Tyskland. Han havde hele fylker i veitsle og hans eget jordegods udgjorde store strækninger. Han brugte sin jord efter forbillede af de vesterlandske storgaarde; han krævede landskyld af leilændingerne og lod en stor del af sin jord dyrke af mænd, som sagaerne kalder træler, men som snarere har været Iivegne og stavnsbundne bønder. Sagaernes skildring af Erling Skjalgsson er grundet paa overlevering fra l5rlings egen tid. Det heder dér: „Erling var den vakreste, største og sterkeste mand, kraftigere end andre og i alle idrætter mest lig Olav Trygg- vason. Det har stadig været mænds tale, at Erling har været den gjæveste af alle lendermænd i Norge. Erling havde stadig om sig 9O frigivne eller flere. og baade vinter og sommer blev det hos ham drukket efter maal ved dagverdbordet, men ved natverden blev det drukket umaalt. Men naar jarlerne var i nærheden, havde han to hundrede (24O) mand eller flere. Aldrig fór han med færre mænd end en fuldt rustet tyvesesse. l5rling havde et stort langskib paa 3O rum, og dog stort i forhold dertil; dette havde han i viking eller i stevne-leding, og paa det var der to hundrede mand eller flere. l5rling havde stadig hjemme paa gaarden 3O træler og desuden andre træler; han fastsatte dagsverk for sine træler og gav dem siden tid og lov til, hver som vilde, at arbeide i skumringen eller
