344 NORGE VED l0l5 ligge og kanske var den mest begavede, men ogsaa den mindst paalidelige af brødrene. Saa kom Finn, som blev Olav Haraldssons fuldtro ven, Arne, Arnbjørn og flere sønner. Arne paa Giske havde desuden en datter Ragnhild, som var gift med Haarek paa Tjøtta. Paa Vestlandet var der neppe, da Olav Haraldsson kom til Norge, saa mange store høvdingeætter som dengang, da Harald Haarfagre samlede Norge. Krig og kampe havde udryddet flere af dem. Ved kristendommens indførelse mistede vel ogsaa endel hovgoder sin indflydelse, hvis de da ikke byggede kirker paa sine gaarder. Efter Olav Tryggvasons tid hører vi saaledes intet til høvdinger paa Tysnesøen eller til Atle jarl paa Fjalers æt. Runestene fra slutten af l0. aarhundrede nævner Helge paa l(lepp som en mægtig mand, men hans efterkommere kjendes ikke. Mange gamle ætter levede dog fremdeles, f. eks. Aurlandsætten i Sogn; den siden saa mægtige Stødleæt, som Erling Skakke hørte til, nævnes første gang under Olav Tryggvason og Olav -Haraldsson, men var vistnok en gammel herseæt. Op over alle disse ætter ragede ved rigdom, magt og ind- flydelse Horda-l(aares efterkommere. Ætten stammede fra Horda- land. Der bodde bl. a. paa Fitjar Horda-l(aares sønnesøn Aslak Fitjaskalle, som vi siden skal høre om. Til denne æt hørte vel ogsaa lendermanden Aslak af Finnø (paa østsiden af Boknfjorden). Horda- l(aares søn Agmund kom til Jæderen og giftede sig der med en datter af Gyrd, som maa have været en ætling af de gamle norske konger paa Rogaland og Agder1 og var en meget mægtig mand, siden hans drabsmand maatte rømme til lsland. Gjennem dette egte- skab kom ætten i besiddelse af Sole og blev den mægtigste i Roga- land. Agmunds sønnesøn var Erling Skjalgsson, rygekongen som han kaldtes. Erlings giftermaal med Olav Tryggvasons søster og hans klogskab og paagaaenhed havde øget hans magt, saa han tilslut raadede som en konge mellem Lindesnes og Stad. Erling skildres som typen paa en høvding, gavmild, pragtlysten, storsindet, modig og krigersk. En høvding af den gamle skole -- „ingen anden lendermand havde flere kampe end Erling.“ siger Sig- vat skald -, men paa samme tid ivrig kristen og paavirket af Vesterlandenes kultur. I én henseende lignede dog Erling Skjalgsson mere den senere middelalders norske stormænd. Hans arbeide gik først og fremst ud paa at samle jordegods. Lidt efter lidt trykkede han de andre gamle ætter paa Rogaland ned og selv paa sin egen I Gyrd var i gamle dage et sjeldent navn; Gyrd, søn af kong Harald paa Vester-Agder, faldt i kamp mod kong Gudrød Veidekonge.
