OI‘AV HARAI..DSSONS BARNDOM OG UNGDOM 335 mere prosaisk og jordbundet end sin ældre navne; for Norge har dog hans virke været større og betydningsfuldere. Olav Haraldsson voksede med aarene og modgangen. Slig kunde det gaa til, at vikingen, som havde været med at storme Canterbury og ved erkebiskop A-Èlfheah’s død, blev det norske folks helgen, „Norges evige konge“. Olav Haraldsson var draget ud i verden som gut. Han kom hjem som voksen mand î. De aar, han havde været i England og i Frankrige, havde været hans læreaar; dem skulde han bygge videre paa, da han blev konge i Norge. Olavs liv havde været krigerens, vikingens og sjøfarerens. Han havde seilet i magsveir og i storm. Han havde set vælske sverd bide, hørt gamle spyd synge, var trængt op over elve og havde brudt borger Selv havde han ogsaa været med at bygge borge og fæstninger, som dengang vikingerne laa i Southwark og gravede diger og byggede virke det-. At han havde lært kunsten at bygge fæstninger, skulde han vise, da han grundede Borg. Olav Haraldsson havde ogsaa i sine kampe udenlands lært betydningen af at have gode vaaben og rustninger. I kampen ved Nesjar bar Olavs mænd ringbrynjer og paa ho- vedet hjelmer fra Poitou; og denne ypperlige udrustning bidrog visst ikke mindst til Olavs seier. Ved en anden leilighed havde Olavs mænd næseskjermer (næsebaand) paa hjelmene. Ligesom Olav T ryggvason havde Olav Haraldsson i udlandet faat tro paa nytten at have store og gode krigsskibe. Noget af det første han gjorde, da han var blevet konge, var at bygge „l(arlhovde“, som havde navn efter det mandshoved, kongen selv havde skaaret ud til forstavnen; siden byggede han den store „Visund“ (bisonoksen). Men Olav Haraldsson havde ogsaa der ude i fremmede lande vundet nyttigere lærdom end krigens kunst og set andet end vikin- gens vilde liv. Han havde gjestet Englands kongeborg og Rudejarlernes hof; han havde mødt engelske stormænd og normanniske baroner og talt med erkebiskoper og prælater. Hans øie og sind var opladt, og det han lærte, glemte han ikke let. Den tanke havde alt tidlig fæstnet sig hos ham at søge at reise paany Harald Haarfagres og Olav Tryggvasons kongestol. Derfor maatte han lære, -saa han kunde bygge verket sterkere, end den første Olav havde gjort det; derfor maatte han søge at lære, hvordan fremmede riger blev styret. De stater og samfund, Olav Haraldsson havde lært at kjende i Vest- europa, var vidt forskjellige fra dem, hans forfædre for to hundrede I At Olav i mellemtiden har gjestet Norge, er rimeligt nok; men det ved- kommer os ikke her.
