0I.‘AV I-IARALDSSONS BARNDOM OG UNGDOM 327 dem. Men folkene i Utrecht tænkte sig;Wat dette bare var en krigs- list, og vilde paa ingen maade slippe dem ind. Vikingerne maatte trække sig tilbage og drog bort. En samtidig krønikeskriver siger, at de gjorde det af ærefrygt for den hellige biskop! I disse kampe tog vistnok ogsaa Olav Haraldsson del. Sigvat skald fortæller i sine „Vikingeviser“, at Olav havde en stor kamp ved kysten af l(ennemer- land 1, eller l(innlimaside som vore forfædre kaldte det, og siger: Femte striden, fyrste! dengang stoltelig stridsmænd farlig for hjelmer, vandt du red ned til fyrstens skibe, (stavnene taalte stygge men til kamp mod krigerne stormer ved Kinnlima-side), gik da mænd til kongen. Ogsaa Nor- P. I I l l fl l fl ge er der min- der om disse nordmænds færder til Ne- derlandene. For ikke mange aar siden blev der ved Botnhavn paa Senja mel- lem sølvsager, “ som stammer fra linske folk ved Ladogasjø- en, fundet en snoet halsring af sølv; den bæ- rer paa pladen følgende fire vei-Slinjer i norsk maal ind- ridset med ru- ner; „Vi fór for at gjeste“ ɔ I l(ennemer- land er vestkysten ZfP1-0Vi11åe11 H0I- Smykker af sølv, fundet ved Botnhavn, Senjen. 1and. Tromsø muaeum.
