322 OLAV HARALDSSONS BARNDOM 0G UNGDOM paa Tanberg er fundet stykker af en billedsten, gjort af sandsten fra Hole. l-lugget ind med fri og sikker haand ser vi paa denne sten baandslyngninger og akanthusblade og en orm, som er gjennem- boret af et vikingesverd, kanske et billede af Ormen Fafne, som nordiske mænd rundt om i verden yndede at fremstille og som bl. a. var afbildet paa et teppe i Olav l-laraldssons hal (paa Ramsundsberget i Søder- manland er Fafne gjennemboret af et sverd ganske paa lignende vis). Fra Norderhov gaar veien opover langs Randsfîorden til Hadeland. Her har Granavolden, alt længe før de to søsterkirker blev reist, været et midtpunkt, hvor bygdens mænd mødtes. Hid bredte ogsaa den skik at reise billedstene sig. lndmuret i Grans gamle sognekirke er der fundet stykker af en vakker, oventil spids bautasten; forsiden er prydet med billeder bl. a. af en rytter og med baandslyngninger og har runer, som synes at vise, at den er hugget i slutten af l0. aarhundrede. Toten hørte fra ældgammel tid sammen med Hade- land. Kjølveien forbandt begge bygder. Ikke langt fra der, hvor Kjølveien ender, ligger i Østre Toten den store gaard Alstad. Her levede henved aar l0()0 en høibyrdig kvinde ved navn Jorun. Til minde om sin husbond lod hun en stenblok bryde i Hole og flytte den lange vei op til Toten. Her blev den finhug- get og prydet med billeder af en falkejagt, høvdingens ædleste idræt, og med vakre baand- 8mCÖ8îCY’ W CÎåY’ kiYkC- slyngninger, som ender i akanthusbladeZ. Og Hadeland. U11W. c1c1x. “ . . . til minde om sin daad lod Jórun paa stenen t runer hugge følgende ord: „Jórun reiste denne sten efter ..... ’, som eiede hende (d. e. var gift med hende), og førte (stenen) fra Ringerike, udenfra I-lole. og hun lod stenen pryde med billeder.“ l(jølveien begynder ve(l Røikenvik paa Hadeland. Her levede henved femti aar efter Jóruns tid paa gaarden Dynna en anden gjæv og høiættet kvinde ved navn Gunnvor Trireksdatter. Hun var kristen, men endda mer var hun kanske bundet til ætten og I Alstadstenen er afbild(t s. 225. - ’ Navnet kan ikke længer læses.
