0LAV HARALDSSONS BARNDOM OG UNGDOM til gaarden. Gunnvor havde en datter, som var hendes stolthed og glæde, og da hun døde, lagde moren hende paa gammel vis i haug ved siden af de andre ættehauger, som gjemte gaardens henfarne eiere. Men for at fri datterens sjæl ud af skjærsilden, byg- gede hun bro (vel over en myr), og paa toppen af haugen reiste hun en bauta, hugget af sandsten fra Hole, i den eiendommelige spidse form, som flere af disse stene har havt, og smykkede den med naive og lidt ubehjælpelige billeder af krybben i Betlehem, de hellige tre konger og stjernen, som le- dede dem. Paa smalsiden lod hun ridse en indskrift, hvori moderens kjærlighed til sin datter har fundet et vakkert udtryk: „Gun- vor Trireksdatter gjorde bro efter sin datter Aastrid; hun var den haandfærdigste mø paa l-ladeland.“ Disse to kvinder, Jórun og C1unnvor Trireksdatter, fortjener at mindes mellem de mange gjæve og storsindede kvinder i vor gamle saga. De har eier øiet opladt for kunst og skjønhed og har, saa godt de formaadde, søgt at smykke hjem- bygden til minde om sine kjære afdøde. Den skik at reise billedprydede bautastene havde ved aar l0O0 bredt sig endda videre. Helt oppe i Aal i Hallingdal er der paa gaarden Strand fundet et tilhuggeI stykke af rød sandsten fra Hole, som er prydet med lig- nende baandslyngninger og bladfliger som Tanbergstenen paa Ringerike; desuden har den havt billedet af en fugl (en paafugl?). Strandstenen er kanske den vakreste af dem alle. Prydelserne er paa den udført i ophøiet arbeide. N ær Vang prestegaard iValdres staar tæt ved veien en flad sten, som er reist henved aar l0O0 af Goses sønner til minde om Gunnar, sin brorsøn; den er prydet med Billedsten fra Dynna Hadeland. Unlv. olds. 323
