Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/338

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

0LAV HARALDSSONS BARNDOM 0G UNGDOM 321 havde dog Ringerikingerne ikke levet. Ligesom sine naboer paa liker og i I.ier, som var mellem de største vikinger og farmænd paa Vestfold, fór ogsaa mænd fra Ringerike baade i vesterveg og sydþaa til Danmark og til Østersalt. I en kvindegrav fra Bø i Sig- dal er der fundet frankiske og angelsaksiske mynter fra midten af 9. aarhundrede, og tidligere har vi nævnt en runeindskrift fra gaar- den Hønen i Norderhov, som synes at tale om en færd helt til det fjerne Vinland. Forbindelsen med fremmede lande og den velstand, som raadede hjemme, havde henved aar l0O0 gjort Ringerike til et kulturcentrum, hvorfra sans for skjønhed og kunst og i det hele høiere kultur straa- lede ud til bygderne længere inde i landet. Paa sine færder til fremmede lande, til GotIand og til Irland og vikingnybygderne i England, havde mænd fra Ringerike set høie bautastene, som var smykket med billeder, fletverk og fligede blade, undertiden bragte de ogsaa hjem prydsager af øster- landsk arbeide, hvor linjerne bøiede sig som grener paa et træ. Slige billedstene, som de havde set udenlands, syntes de, det kunde være gildt at reise hjemme paa gaarden ogsaa. Dygtighed i at skjære og hugge i træ havde de arvet fra fædrene. Og udenfor døren saa at sige, i Hole, Iangsmed dér hvor Svangstrands- veien nu gaar mellem Humledal og Sundvolden, havde de den vakreste sten en kunde finde, en finkornet, rødbrun sandsten, som er let at hugge i. Hvem der først fandt paa at bruge sa“ndstenen fra Hole til bautastene med runer og billeder, ved vi ikke. Men en ringeriking har det været; havde vi kjendt navnene paa de mestre, som har hugget de stene, som skal nævnes i det følgende, vilde vi kanske have fundet, at én mester havde hugget mange af dem. Faa gamle ættegaarde i Norge har en saa fremtrædende beliggenhed i landskabet som Tanberg (Thornberg), Alv Erlingssons stolte herresæde. Her har der længe før Alv jarls tid bodd store høvdinger, og det er intet tilfælde, at der 2l - Norges Historie l, 2. Billedsten fra Tanberg, Ringerike. u11îV. c1c1ɔ.