320 SU DERØERNE 0G MAN korsfæstede Kristus og paa den anden en mand i kamp med et uhyre med rovdyrhoved; -- det har været forklaret som Vidar, som sætter sit spyd i gabet paa l=enrisulven og hevner sin far Odin. -- Længere nede ser vi en bundet skikkelse. Over ham staar en kvinde, med en omvendt skaal. Rundt dem slynger en orm sig; den bøier hovedet over den bundne. Det synes at være den bundne Loke og hans trofaste hustru Sigyn, som holder skaalen under ormen, saa ikke edderet drypper ned paa Loke. Saaledes bærer da ogsaa stenene bud fra vore forfædres liv, deres gudstro, deres sagn og sange og deres kunst. De viser os, hvordan nordmænd uden sky mødtes og blandede sig med de frem- mede folkeslag og optog det bedste af, hvad de saa og lærte derude i det fremmede, og netop derigjennem skabte en ny og rigere kultur, vikingetidens kultur. XLV. 0LAV HARALDSSONS BARNDOM 0G UNGDOM e brede bygder rundt Tyriljordens strande hører til de frugtbareste og bedste i Norge. Her har fra ældgammel tid ligget store gaarde og høvdingesæder og navngjeme helligdomme viet til grødens og frugtbarhedens guder. Vandrer en fra Norderhov kirke opover Ringerikes frugtbar-e, skraanende marker, ser en ud over en bygd, som der ikke mangesteds er magen til i Norge. Beliggenheden eier ogsaa mange fordele, - inde i landet og dog med saa let adkomst til sjøen. Gjennem Lierelvens og Drammenselvens dalfører er veien ikke lang ned til bunden af Drammensfjorden, og derfra gik i gamle dage færderne til fjerne lande. Naturen har ligeledes gjort Ringe- rike til det selvsagte midtpunkt for en hel række bygder og dal- fører paa Østlandet, lige fra Toten og Hadeland i øst og Valdres i nord til Hallingdal og Sigdal i vest. Ved Tyrifjorden, som med sine armer skjærer dybt ind i landet, mødes færdselsveiene fra alle disse bygder. Ringerike havde lige siden Halvdan Svartes dage været sæde for mægtige høvdinger. Dog hører vi efter hans død ikke meget om Ringerike. Men de bygder er ofte de lykkeligste, som ingen saga eier. Paa Ringerike var der ingen mægtige høvdinger og stormænd, som flyttede til Island og dér fortalte om sin bygds og sin æts saga. Dette er grunden til tausheden. Afstængt fra verden
