3I6 SUDERØERNE OG MAN Her maa nordmændene i løbet af vikingetiden helt have fortrængt den gæliske befolkning. Først efter at det norske vælde var ophørt, vendte gælerne lidt efter lidt tilbage, og i vore dage tales der rundt om paa Hebriderne gælisk sprog. Endnu møder en dog nordligst paa I.eWis høivoksne, lyshaarede mænd og kvinder med et udpræget nordisk udseende. De har dunkle sagn om, at deres forfædre er kommet fra Lochlin (Norge), og endnu for et par menneskealdre siden saa de med foragt ned paa de smaa og mørke gæler og giftede sig aldrig med deres kvinder. Paa de sydlige øer blev den gæliske befolkning aldrig helt udryddet, men levede som nordmændenes undergivne. Her er tallet af norrøne navne mindre. Paa Man er der derimod ligesom paa LeWis en mangfoldighed af norrøne navne, fremforalt paa den nordlige halvdel af øen, hvor hovedmængden af indbyggerne fordum maa have været af norrøn æt. Længe levede ogsaa norrønt maal og norrøn samfundsskik i GalloWay og frem- foralt mellem CumberlandsI aaser og lielde. Ved Loppergarth i Furness blev der ved midten af l2. aarhundrede reist en kirke viet til St. Leonard. Over indgangsdøren satte bygmesteren en sten med indskrift i runer: K[A]M(A)L : SETI : ÞlSA : KIRK : HUBERT : MASUN : U[A]N : M[ERKI], (d. e. Gammel reiste denne kirke. Hubert stenhugger huggede [rune]merkerne“). Saa har da endnu paa Sverres tid vore landsmænd i Cumberland og omliggende bygder talt sit norrøne maal og midt blandt englændere og kymrer formaadd at hævde sin egen nationalitet. Den dag idag er der fuldt op af norrøne ord i bygdemaalet i Cumberland, ord som beCk, felt („lîeld“), form („fos“), gaard („gaard“), ltmd, rtess og tWaite („tveit“). Og bøn- derne dér taler i det daglige liv om boose („baas“), festirzgpermy („fæ- stepenge“), gam, hag-Worm („hug- orm“), laik („at leke“), skemmel I Cumberland er her taget i videre forstand end det nuværende Sten med runeindskrift fra St. Leonards kirke, Furness. grevskab.
