SUDERØERNE 0G MAN 3I7 („skammel“),startg,stoWer(„staur“) og t]uey („kvie“). De merkeligste minder fra vore forfædres tid er dog de runekors og billedstene, som findes spredt rundt om i disse nybygder, men fremforalt paa Man, som i det norrøne vældes tid var et kulturcentrum dér vesterpaa. Overalt paa de Britiske Øer, hvor kelter har bodd eller irsk kultur vundet indflydelse, især i Ir- land, Skotland, Northumberlan“d og Cumberland, findes der - delvis alt fra tiden forud fra vikingetogene - høie stenkors, prydet med kunst- færdig udførte baandslyngninger og med billeder fra bibelen og hellige mænds liv. Mange af disse stene, især de østskotske, er udsmykket med en vidunderlig omhyggelighed, og det maa have taget aar at hugge dem færdig (jfr. billede s. 9 ovenfor). Slige kors søgte de nord- mænd, som satte bo paa Man, at efterligne, - dog ikke slavisk, men frit og seIvstændig. De lagde ikke som de irske munker hovedvegten paa udførelsen, men paa helheds- virkningen, og de skabte nye slyng- ninger og ornamenter, præget af norrøn aand. Og paa stenen hug- gede de indskrifter med runer i norrønt maal og billeder fra sine Hc;gc1ct C-u1B1c:11ɔ;c11. Efter P. m? C. 1(c:Z egne helte- og gudesagn. ’’’0“’= -M“’’’“ C“’’’“’’’““ Den første runemester paa Man hed Gaut Bjørnsson. Han maa have levet i første halvdel af ll. aarhundrede. Udenfor St. Miehaels kirke paa vestsiden af øen staar et stort og i al sin enkelhed virk- ningsfuldt kors. Nedover smalsiden paa stenen gaar en indskrift i runer: „Maelbrigde, søn af Athakan smed, reiste dette kors for sin og sin brorkones sjæl.“ Til dette har runeristeren føiet de stolte ord: Runesten fra St. Michaels kirke Man f
