3l2 SUDERØERNE 0G MAN navn I. - Siden kom Suderøerne og Man under den mægtige jarl Sigurd Lodvessons overhøihed. Da Sigurd Lodvesson palmesøndag lOl4 kom til Dublin, var han fulgt af krigere fra Orknøerne og Hjaltland, fra Man, Skye og LeWis og fra Cantyre og Argyll. Ei1dda mægtigere var Sigurd jarls yngste søn Torfinn, som havde Katanes og efter sine brødres død blev eneherre over 0rkn- øerne. I heldige kampe vandt han store dele af Skotland, bl. a. Galloway, hvor han længe sad. Torlinn var, fortæller sagaen, herre over Suderøerne og endel af lrland og havde i Skotland ni jarle- dømmer. „Fra Turseskjær til Dublin drengene maatte lyde ring- øderen; sandt jeg melder om, hvad magt Torlinn havde,“ siger skalden. I- Torfinns sidste aar (han døde l064) kom Man en tid under riget i Dublin. Suderøerne stod derimod fremdeles under orknøjarlerne og regnedes -som norsk skatland. I l066 nævnes Gudrød Sigtryggsson som konge paa Man. Til ham flygtede efter kampen ved Stamford bro Gudrød Crovan, som var søn af Harald Svarte, en høvding paa lslay. Han lik lyst til selv at blive herre paa den vakre ø; - han var ogsaa selv af den gamle kongeæt paa øerne. To gange blev han slaat tilbage, men tredje gang var han heldig og vandt Man efter en blodig kamp ved Ramsey (l079). Efter seieren gjorde Gud-rød Crovan sig til øverste herre og eier af al jord paa øen. „Deraf var det,“ siger den Manske krønike, som er hoVedkilden til vor kundskab om Man og Suderøerne i middelalderen, „at hele øen den dag idag tilhører kongen alene, og at alle indtægterne tilfalder ham“. Gudrød blev siden ogsaa en tid konge ei Dublin. Han maa have været en merkelig mand. Han mindes i sagnet under navn af kong Orry eller Gorry som den første konge paa Man og som lovgiver og styrer. Det fortælles, at da han landede paa øen, og folk spurte, hvor han kom fra, pegte han op paa himmelen, paa Melkeveien. I nær to hundrede aar var nu Gudrød Crovans æt herrer over Man og delvis ogsaa over Suderøerne. Men det var en daarlig slegt, grusom og splidagtig. Den ældste, Lagmand, lemlæstede og stak øinene ud paa sin yngre bror Harald, som havde gjort opstand mod ham; men saa gjorde han bod og drog paa pilgrimsfærd til det Hellige Land, hvor han døde (l096). Mellem Suderøerne og Norge havde der længe været forbindelse. Under Harald Haardraade var vistnok Norges overherredømme over I Anglesey hed oprindelig Mona; vore forfædre kaldte den Ǫngulsey; dette betyder ikke „anglernes ø“, men kommer af ǫngull, „fiskekrok“ og ey, „ø“ (lige- som Engeløen i Nordland).
