SUDERØERNE OG MAN 313 Suderøerne paa en vis godkjendt. Men først under Magnus Barfod lik Norge virkelig herredømme over øerne. Paa sit første tog (i l093) kom Magnus Barfod ikke saa langt som til Man. Men i l097, da manksmændene havde søgt støtte hos Erins konge, sendte Magnus en høvding Ved navn Ingemund som underkonge over øerne; han tog bolig paa LeWis, men blev snart dræbt. Magnus Barfod gjorde nu et straffetog til øerne (l098). Da han kom til Man og landede ved Peel paa Vestsiden af øen, havde der nys staat en kamp mellem det norske og det irske parti, og ligene laa endnu ubegravet. Magnus blev glad i den vakre ø og lik indbyggere til de mennesketomme bygder. Hans maal var at gjøre Man og Dublin til midtpunkter i et stort norsk vælde i Vesterlandene. Men hans planer blev bare drømme af en forsildig født viking. Magnus fandt sin død paa et “tog til Ulster i ll03 og hans planer gik i graven med ham. Men Man og Suderøerne vedblev at være et norsk lydrige, og efterat erkesædet i Nidaros“var grundet, blev de et eget bispedømme under Nidaros’s kirkeprovins. Dette afhængighedsforhold holdt sig til langt ud i l4. aarhundrede, og endnu i vore dage har biskopen af Man titelen „biskop af SodorZ og Man“. - Efter en blodig sjøkamp i ll56 tvang Sumarlide af Argyll, som paa morssiden hørte til konge- ætten paa Man, kong Gudrød Olavsson til at avstaa ham Suderøerne fra Mull til Man. Disse besiddelser tilhørte siden Sumarlides efter- kommere, som var herrer over øerne i to hundrede aar, efterat de var afstaat af Norge til Skotland. Forbindelsen mellem Norge og Suderøerne løstes mere og mere. Skotland længtede efter at vinde sit gamle herredømme tilbage. Kongerne paa Man blev nødt til at søge hjælp hos Englands konge. Alt i ll58 aflagde en af dem lensed til Henrik ll. Forgjæves søgte Haakon Haakonsson paany at knytte baandet fastere. Ved freden til Perth (l266) afstod Magnus Lagabøter øerne til Skotland mod en sum penge og en aarlig afgift. Suderøerne hørte fra denne tid af til Skotland. - I førstningen var dog øernes herre („Lord of the lsles“, som hans titel lød) næsten uafhængig. Først i l476 blev hans herredømme gjort om til et feudalt baroni. -- Man kom derimod efter lange kampe til England. l l405 gav HenriklV øen i len til Sir Jon Stanley. Jarlerne af Derby styrede nu i fire hundrede aar Man som lydrige af England. I l825 kom øen direkte under den engelske krone. Men den har endnu sit selvstyre, som i sine grundtræk gaar tilbage til vikingetiden og viser, hvordan nordmænd grundede samfundsskik i fremmede lande. I D. e. Suderøerne. . 20b - Norges Historie l, 2.
