Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/325

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

308 os NoRRøNE R1GER 1 1R1.AN1) lrerne havde afskaaret nordboeme, saa de ikke havde noget sted at flygte uden ud i havet. Brians datter og kong Sigtrygg stod paany oppe i vagttaarnet. „Det synes mig,“ sagde hun haanlig, „at vikingerne nu har vundet sin arvelod.“ „Hvad mener du, kvinde?“ spurte Sigtrygg. „De fremmede søger til havet, til sin fædrenearv. Heden jager kvægflokken tilvands; men den vil nok blive malket.“ Kongen blev harm og gav hende et slag over mun- den, saa en tand faldt ud. Slig endte denne mindeværdige„ l(amp. Seks tusen laa faldne paa nordboernes og leinstermændenes side og næsten lige saa mange paa Brians og irernes. Næsten ingen af høvdingerne levede igjen. Brianslaget kom baade i Norden og i lrland til at staa som den af- gjørende folkekamp om herredømmet over Erin. I mægtige billeder ruller „Darradssangen“ op for os billedet af kampen, som valkyrjerne væver: Islætten og rendegarnet er mandstarmer; kljaastenene er mandshoveder, sverd er slagbord og vævskyttel: „Vidt er udspændt jerngraa stander, vævbomsskyen, folke-væven, varsler valfa1d ’ som Vidres møer’ stiv af valdug ’. raskt skal fylde Spydkast-jertegn med blodig islæt.“ Og saa væver de op kampen i hele dens gru og rædsel, med død og undergang for den unge fyrste (ɔ: Sigurd 0rknøjarl; thi digtet er blevet til paa 0rknøerne) og med død for den mægtige konge (ɔ: kong Brian). Og saa ender kampmøernes sang: „Ræddeligt er det nu l.uften farves af rundt at skue; folkeblod, blodig skrider alt som vor spaadom sky paa himlen. opfyldes.“ For sidste gang kjæmpede ved Clontarf fiskevær mænd fra alle bygder, hvor norrøne mænd byggede, under samme faner og for samme sag. Havde de seiret, vilde de, tør hænde, have skabt et uløseligt sambaand mellem alle nybygderne fra Hjatland og ned til Suderøerne, lrland og Wales, og den lrske Sjø vilde være blevet et norrønt indhav. Som fremtiden blev, kom de til at ligge spredt og afsondret, uden fælles maal og fælles skjæbne, og det blev nord- boernes opgave her, som det overalt har været den nordiske l D. e. mandefald. - ’ D. e. blod. - ’ D. e. valkyrjerne.