DE NoRRøNB moen I lRLAND 3()7 fylking, og tilslut maatte Broder flygte ind iTors skog. Brian selv holdt sig udenfor kampen; han var jo flere og Otti aar gammel og svag af legeme. Som saa mange irske konger var han halvt prest, halvt høvding. Han laa paa knæ et stykke udenfor valen, sang salmer og bad til Herren om seier. Saa gjorde han sin sidste vilje. Medens han talte om dette med sin følgesvend, hørte de en sterk støi komme fra Tors skog. -- Det var Broder og hans mænd, som brød sig vei gjennem den. - Saa lik de øie paa en liden flok, som kom mod dem. „Hvem er det?“ spurte Brian. „Nøgne, blaafarvede mænd,“ svarede hans tjener. „Ve mig! det er de brynjeklædte vikinger,“ sagde Brian. imens gik Broder forbi uden at lægge merke til Brian. Men den ene af hans følge- svende havde været i Brians tjeneste. „King, king,“ sagde han; „det er kongen.“ „Nei, prist, prist,“ svarede Broder; „det er bare en prest.“ (Den irske krønike søger at efterligne de norrøne ord for konge og prest.) „Nei, det er det ikke,“ sagde krigsmanden; „det er den store kong Brian.“ Da løftede Broder sin øks og kløvede Brians pande. Saa raabte han høit: „Det kan mand for- tælle Stil mand, at Broder fældede Brian.“ Snart efter blev han omringet og dræbt. En af de modigste i kampen var ørknøjarlen Sigurd Lodvesson. Foran ham blev baaret det navngjetne ravnemerke, som hans mor med magisk kunst havde sømmet. idag bragte det dog ingen seier. To af hans merkesmænd blev dræbt. Da vilde islændingen Torstein Siduhalsson bære det. Men Amund Hvite (søn af kongen i Water- ford) raabte til ham: „Gjør det ikke, Torstein! Alle, som bærer det. blir dræpt.“ „Ravn den røde, bær du merket!“ sagde Sigurd jarl. „Bær du det selv dit djævelstøi,“ svarede Ravn. Da sagde jarlen: „Det er nok bedst at tigger og pose følges,“ og stak merket ind under sin kappe. Lidt efter hørte han, fortæller sagaen, at vilde han have seier, skulde han søge mod DumaZbakke med sine mænd. Der - ved DumaZbakke (eller Magduma, som det kaldtes af irerne, et sted ude ved Glasnevin) var nemlig Brian. Sigurd haabede ved et dristigt overfald paa Brian at faa lykken til at snu sig. Dristig trængte han og hans mænd frem gjennem dal- cassiernes skare. Men saa kom Murchad mod ham; Sigurd blev dræbt og Murchad blev dødelig saaret i enekamp med en anden af vikingernes høvdinger. Det var flodtid om morgenen, da kampen begyndte, og om kvelden, da den hørte op, var tidvandet igjen paa sit høieste.
