306 DE NORRØNE RIGER I IRl.AND Mere end tyve tusen mand stod paa hver side. De smaa, let- bevægelige irer, som havde sin styrke i uventede angreb, bar ikke rustninger, men brogede skjorter, Skjold og sverd. Med skræk- blandet beundring skildrer den irske krønikeskriver vikingernes vaaben og rustninger: deres pile, som var dyppet i drageblod, deres skarpe sverd og gjennemborende spyd og deres brynjer „af tre- dobbelt, bøieligt staal eller af kold, aldrig rustende messing“. Paa begge sider kjæmpedes der tilfods. - Kampen stod paa nordsiden af Liffey og rasede fra Clontarf til Dubgalls bro. Irerne og ligeledes vikingernes og leinstermændenes hær var delt i- tre fylkinger. Høire arm førtes af Broder. Imod ham kjæmpede Brians kjække- søn Murchad med en udvalgt skare af daleassiere. ‘l midten stod Sigurd Lodvesson og leinsterkongen med sine mænd. imod Sigurd jarl skulde Brians sønnesøn Tordel- bach (sagaens Kertjalfad) kjæmpe. Henimod Liffey og Dubgalls bro stod Dublins mænd og hele vikingehæren fra Irland; imod dem stod bl. a. Uspak og mænd fra Connaught. Før selve slaget var der en tvekamp mellem en viking og en af Brians mænd. l(velden i for- veien traadte Plat, vikingernes tapre helt, lig kjæmperne ved Troja, frem foran rækkerne og raabte, at ingen mand i I-3rin kunde maale sig med ham. Skotlænderen Domnall svarede, at han ikke var ræd. Om morgenen mindedes de begge sine ord. Plat traadte frem og raabte tre gange: „l-lvor er Domnall?“ „l-ler er jeg, din niding,“ svarede han. (Den irske krønike lader baade Plat og Domnall tale norrønt maal.) Saa begyndte de at slaas og faldt tilslut gjennem- boret af hinandens sverd og med den enes haar indliltret i den andens haand. I førstningen havde nordboerne fremgang og trængte haardt frem baade i midten og i høire arm. Dublins kvinder stod oppe paa voldene og vogtede paa kampen. Sverdene hvinede og der skjød lyn fra de haarde brynjer. Det saa ud, som naar en mængde høst- folk skjærer en havreager. Kong Sigtrygg stod oppe i borgtaamet sammen med sin hustru, kong Brians datter. „Vikingerne høster marken vel, mangt et neg kaster de tilside,“ sagde han overmodig til sin hustru. „Ved aftentide skal dagen kjendes,“ svarede hun. Imens rasede kampen hele dagen. Baade vikinger og irer udførte vidundere af tapperhed. Broder og hans mænd, hjulpet af nordboer fra Wales, trængte haardt paa i høire arm. Men Murchad, Brians søn, samlede sine mænd og gik mod dem med ustyrligt mod. Tre gange trængte han tvers gjennem den brynjeklædte
