DE NORRØNE RIGER I IRLAND 305 men skiltes fra Broder og drog til Brian og blev hans mand. - Uspak tilhørte, synes det, en norrøn slegt, som havde bosat sig i Connaught. Om Broder ved Njaals saga bare, at han var en stor viking. lrerne siger derimod, at Dublins mænd „indbød til sig Broder jarl og Olav, søn af kongen af NorgeI, det vil sige de to jarler af York og af hele det nordlige England Disse var de to høvdinger over vikinger og fredløse fra hele det vestlige Europa“; de havde ingen ærefrygt og ærbødighed og eiede ingen medlidenhed med Gud eller mennesker, med kirker eller helligdomme; de kom i Spidsen for tyve hundrede grusomme, onde, rovlystne og vilde daner og fremmede, underfulde vikinger, som solgte sig og leiede sig ud for guld og sølv og andet gods tillige“f. Ved midten af mars maaned l0l4 begyndte skibene at samle sig ved Dublin og Clontarf. De kom fra 0rknøerne, Hjatland og Katanes, ja kanske endog fra Færøerne, og fra Island (der var islændinger i Sigurd Lodvessons følge), fra Suderøerne, Man, Skye, LeWis, Cantire, Argyll, CornWall og St. Davids i Pembrokeshire i Wales. Mellem dem var daner og nordmænd, ja der nævnes endog - med irernes vanlige lyst til overdrivelse -- linner, og der var høvdinger fra Frisland, Flandern og Gotland. Fra Frankrige, eller rettere fra Normandie, kom mange riddere, som mindedes den gamle forbindelse mellem vikingerigerne i Frankrige og Irland; mellem dem nævnes Johan Baron, Rikard og Robert Miolun (af herfugætten i Rouen?), Goscelin franskmand og Carlus og Ellric, som kaldes sønner af kongen af Frankrige Alene fra England nævnes ingen hjælp -1 uden Broders - vel fordi kong Svein saa nylig var død. Fra lrland selv kom leinster- kongens hære og mænd fra de fleste vikingnybygder, undtagen fra Limerick, hvis mænd kjæmpede under Brians faner. imens sam- lede Brian sine krigere. Mellem dem, som kom til ham, var ogsaa kong Maelsechnaill. Han og hans mænd tog dog, synes det, ikke del i selve kampen, men forskansede sig og var bare med at forfølge de slagne. Sytti bannere vaiede foran sveiterne, da de rykkede frem og herjede og brændte i omegnen af Dublin. Da hærene i Dublin saa ildskjæret fra HoWth og Fingall, rykkede de ud mod Brian. Langfredag 23. april l0l4 mødtes hærene ved Clontarfs fiskevær straks nord for Dublin. Brianslaget, som det kaldtes, er en af de store kampe, som der gaar frasagn om ned gjennem slegterne med gjenlyd i sagn og i digt, vikingetide“ns sidste store folkekamp. I Denne Olav, som ikke nævnes mellem de faldne i kampen, var, tør hænde, Olav Haraldsson. 20a - Norges I-llstorie1 2
