304 DE NORRØNE RlGER I lRLAND Skatten var tre furustammer, som skulde bruges til skibsmaster. Veien var daarlig og myrlændt. Oppe paa en aasryg blev hestene siddende fast i myren, saa det var umuligt at faa stammerne enten frem eller tilbage. Maelmordha blev tilslut utaalmodig og tog selv i. Han var klædt i en silkekappe med sølvknapper, som han havde faat af kong Brian. Medens han holdt paa med dette, blev en af sølv- knapperne revet af. Da han kom frem til l(innkora ved Shannon, hvor Brian bodde, bad han sin søster om at Sv en ny knap i kappen. Men Gormflaith tog kappen og slængte den i ilden og begyndte at sætte sin bror irette, fordi han taalte trældom og under- trykkelse, det hverken hans far eller farfar havde taalt. Næste morgen spillede Maelmordha sehak med Brians søn Murchad. Spillet gik Murchad imod; han blev sint, kastede brikkerne og slængte imod Maelmordha: „Det var du, som raadede vikingerne, da de blev slaat ved Glenmama.“ „Jeg skal raade dem paany, saa de ikke blir slaat,“ svarede Maelmordha. „Da faar du nok bede dem holde færdig en barlind til dig,“ haanede Murehad. - Mael- mordha havde gjemt sig i en barlind efter kampen ved Glenmama. - Da blev Maelmordha rasende; han drog fra kongeborgen uden at sige farvel og svor paa hevn. Leinsterkongen reiste nu oprørs- fanen mod Brian. Hans vigtigste forbundsfæller var vikingerne i Dublin, som blev styret af Gormflaiths egen søn. Ja det var vel igrunden Sigtrygg Silkeskjeg, som lik istand opstanden mod Brian, om vi tør tro valkyrjernes ord i „Darradsangen“: „l.ad os vinde, lad os vinde kampens væv, som den unge konge (Sigtrygg Silke- skjeg) først hidsede til!“ Sigtrygg sendte bud til alle vikingnybyg- derne i Vesterlandene for at faa hjælp til den store kamp. Før jul lOl3 kom han til 0rknøerne. Sigurd jarl lovede at hjælpe ham, mod at han skulde“faa Sigtryggs mor tilegte og blive konge i Irland, om de fæ1dede Brian; han skulde komme -til Dublin paltnesøndag. Gormllaith var vel nøid med dette; men hun vilde faa samlet en større styrke. Hun fortalte sin søn, at vest for Man laa der to vikinger med 30 skibe. Den ene hed lJspak, den anden Broder. Broder havde været kristen og var viet til messedegn; men han havde kastet sin tro og var blevet gudniding og blotede hedenske vætter og var den troldomskyndigste mand. Til ham drog nu kong Sigtrygg, og Broder lik ogsaa, fortælles det, løfte paa kongedømme i Irland og Gormflaiths haand, men det skulde holdes hemmelig for Sigurd 0rknøjarl. Broder lovede at komme palmesøndag. lJspak vilde derimod ikke kjæmpe mod saa god en konge som Brian,
