DE NORRØNE RIGER I IRLAND 303 sætte bo i l-3rin og grunde stæder der, mod at de skulde drive handel og forsyne øen med de varer, den trængte -Endnu mod slutningen af det l6. aarhundrede var de fleste kjøbmænd i Dublin af norrøn æt, fortæller en irsk historieskriver fra den tid. Sproget selv vidner klart om irernes gjæld til vore forfædres handel og sjøfart: ord som „mark“, „penning“, „bismer“ og „pundar“ (stangvegt) vidner om, at norrøne mænd lærte it-erne mynt, Vegt og maal; scingidoir (af oldn. skirmari, „skindbereder“) vidner om øst- mændenes skindvarehandel, og matal („mantel“, som er optaget i irsk fra norrønt maal og dér laant fra latin) om, at de bragte udenlandske kapper og tøier til øen. Mangfoldige er dog især de skibsudtryk, som er gaat over i irsk fra nordisk, ord som bord („skibsside“), knar, „karli“ (et slags skib), leding, løfting, styresmand, tilje og tofte. I et samfund som det irske laa ufredsfrøet i luften. Brian havde skabt en fredens gyldne tid, saa en kvinde kunde vandre alene fra nord til syd i Erin med et guldarmbaand i haanden uden at røvesï. Et mægtigt fredens Verk havde han øvet. Han straffede alle rans- mænd og misdædere, hjalp lærde og lærere, sendte mænd over havet for at kjøbe bøger istedenfor dem, som v1ikingerne havde brændt eller kastet i sjøen, byggede broer og landeveie, fæstninger og borge. Men endnu følte irerne sig ikke som ett folk, og mange var de uvenner, Brian under sit samlingsverk havde skaffet sig. Mellem dem var Maelmordha, konge af --l.einster,“ og Sigtrygg Silke- skjeg, Dublins konge. Snart slog det ulmende had ud i lys lue. Sagnet gav en kvinde skylden. Hun hed Gormflaith og var datter af kongen af Leinster. -- l(ormlåd kalder sagaerne hende. - „Hun var,“ heder det i Njaals saga, „den fagreste af alle kvinder og den ypperste i alt det, som hun ikke raadede for selv; men det er mænds tale, at alt, som hun selv raadede for, var ondt hos hende.“ Hun havde før været gift med Olav l(vaaran i Dublin og havde med ham sønnen Sigtrygg Silkeskjeg. Siden skal hun ogsaa have været gift med kong Maelsechnaill i Tara. Men i Irland var egteskaberne lette baade at løse og binde. Hun blev skilt fra Maelsechnaill“og egtede hans uven Brian. Men heller ikke med ham holdt hun længe ud. Hun blev, synes det, skilt paany. Brian lod hende dog fremdeles bo ved sin kongebolig; men hun hadede sin husbond og tørstede efter hans undergang. Saa hændte det engang, at Gormf1aiths bror Maelmordha, kongen af Leinster, skulde drage til Brian for at give ham skat. I Det samme sagn fortaltes ogsaa om Fredfrode i Danmark, om Rollo i Nor- mandie og om Alfred den store i England.
