3O0 DE NORRØNE RlGER I IRLAND optog selv meget af deres bygningsskik; det kan vi se deraf, at de alt i vikingetiden optog ord som „vindu“ (egtl. „vindøie“, glugge i taget) og „sparre“ (tagbjelke). To bygninger fængsler vor opmerksomhed fremfor alle andre. Den ene er kongeborgen, som reiste sig der hvor Vicekongens slot nu ligger, med hal og mange bygninger og med et sterkt murtaarn i midten. Den anden bygning er gudehovet; her gjemtes den hellige ring, som kaldtes „Tors ring“. - En slig ring skulde ifølge de hedenske love paa Island ligge paa stallen i hvert gudehov; og goden havde den paa haanden, naar han aabnede tinget. - Ved aar l000 fandtes dog, tør hænde, gudehovet og Tors ring ikke længer, medens kirker var begyndt at bygges. Da Brian var i Dublin efter seieren ved Glenmama, brændte han og huggede ned en del af „Tors skog“, og faa aar i forveien havde kong Maelseehnaill ført „Tors ring“ og „Carlus’s sverd“ bort fra Dublin. - Tors ring hører vi ikke mere om; men Carlus’s sverd, som var sindbillede paa kongemagten og opkaldt efter Karl den store eller en af de senere Karolinger, blev flere gange i det ll. aarhundrede givet i løsepenge for fangne konge- sønner fra Dublin. - Her i Dublin mødes norrøn, keItisk og vester- landsk kultur, kristendom og asatro og gjør det liv, som leves inden- for murene, rigt og merkeligt, straalende i mange farver. Mange af Dublins mænd baade mellem høi og lav har irske hustruer og irske mødre og bærer selv irske navne. Mænd af kongeætten havde alt længe giftet sig med irske kvinder og givet sine døtre til irske høv- dinger. Asatroen er vel fremdeles, ialfald til aar lO00, statsreligion i Dublin, og. Tors hammer rager op over Kris1i kors, til Tor er jo den hellige ring, skogen og tingvoldhaugen viet; Dublins mænd kaldtes af irerne „Tors stamme“ og deres rige „Tors land“î. Men kongeætten har længe været kristen. Olav Kvaaran gav sin datter navnet „Matias tjenerinde“ (Maelmaire); selv døde han, har vi hørt, paa pilgrims- færd til Iona. Paa Clontarf-slagets tid skildrer irske digtere Dublin som en fuldstændig kristen by. I l0l3 døde en mand af“ norrøn æt (Conmhach, sønnesøn af Thorer) som prest i Clonmacnois. I dette, det navnkundigste lærdomssæde i Irland studerer nu nord- boer ved siden af irer. I Armagh kaldtes i l020 et af kirketaarnene med det norrøne ord „stopul“. Tiderne er mildere end dengang, da danerne efter kampen stak stegespiddene ind mellem hauger af faldne nordmænd! I 92l herjede saaledes en af høvdingerne i Dublin I Tor skrives i irske skrifter Tomar; dette svarer til en ældre form af navt1et, som vi bl. a. finder igjen i gudens navn i oldengelsk og oldhøitysk Thunor, Donar.
