DE NORRØNE RlGER I IRLAND 299 (Kaapmarmaeyjar) kaldes de (nu Copeland lslands). Jo mere vi nærmer os til Dublin, des flere øer, holmer og fjorde møder vi, som bærer norrøne navne. Vi seiler forbi Lambey („Lammeøen“) og den lille „Iralands øy“ (nu lrelands Eye). Saa kommer vi til en odde, som stikker som et rundt hoved ud i sjøen. Det er l-loWth (vore forfædres hǫfuð, „hoved“). Vi bøier rundt „Næsen“ (Nose of I-loWth) og indover mod mundingen af Lilfey. Et lidet stykke ovenfor elveosen ligger maalet for vor færd. - Dublin er ikke en by paa flere hundrede tusen mennesker som i vore dage. Nu vilde vi have regnet den for en smaaby. Paa nordsiden af elven, hvor der i vore dage er hus i hus helt ud til elven ’l’olka og liskeværet Clontarf, er der ikke andet end skog med høie stammer og tæt underskog. Skogen er hellig og viet til ’l’or. Nord for Tors skog er landet godt bygget, med store gaarde og landsbyer. Her bor bønder af norrøn æt, og herredet kaldes efter dem Fingall („de fremmedes land“). Skal vi over elven, maa vi bruge færge eller tage over broen længst oppe i Dublin; - den kaldes Dubgalls (egtl. „danskens“) bro, rimeligvis efter en søn af Olav Kvaaran. -- Dublin er en sterk fæstning, som irerne ofte for- gjæves har søgt at tage, omgivet af volde og dybe graver. Paa engSletterne paa østsiden af byen holder Dublins mænd ting. -- De havde taget med sig hjemmefra sin kjærlighed til frihed, lov og ret og styrede sig alt før aar lO0O mest som de selv vilde; mellem de høvdinger, som faldt ved Tara i 980, var ogsaa „taleren i Du- blin“; han var vel den, som talte loven paa tinge. -- Haugen, hvor lagretten sidder, er hellig og kaldes „Tors haug“. Volden, hvor tingmødet blev holdt, var ned gjennem hele middelalderen kjendt under navnet 7’hengmota. Lige ved ligger gravhaugene, hvor de døde jordes, l-logges eller Hoggen Green, som Stedet kaldtes næsten helt ned til vore dage. Her udenfor byen, hvor elven i gamle dage gjorde en liden bøining, er „Skipakroken“ med skibsnauster og landingsplads for skibene. Stedet var ned gjennem hele middel- alderen kjendt under navn af Steinen efter en høi bautasten, som merkede indseilingen. - Byen er delt i „afdelinger“ (vel i fjerdinger) og har en hoved- gade „strædet“ (det nuværende Castle Street), som begynder ved borgen og gaar parallelt med elven; fra den løber trange smug ud til begge sider. Husene er lave og uanselige og for det meste bygget af vidjefletninger og lerklining. Men irerne nærede stor be- undring for dublinmændenes „gaarde“, som de ofte nævner, og
