298 DE NORRØNE RIGER I IRLAND halvdel; De, som dette først og fremst gik ud over, var det før uafhængige Leinster og nordmændene i Dublin. De sluttede nu forbund, men led i aar lOO0 ved Glenmama (i Wicklow) et stort nederlag mod Brian og Maelsechnaill. l200 nordboer skal være faldt i kampen. Efter seieren drog Brian ved juletider til Dublin og var der en hel uge og brændte Tors hellige skog. Olav l(vaa- rans søn Sigtrygg Silkeskjeg flakkede et helt aar landflygtig om i Irland, men kom tilslut ydmyg til Brian, underkastede sig og lik Dublin tilbage. „Vikingerne i Dublin og i det hele de fremmede i Erin blev nødt til at drage i kamp med ham for at faa lov til at blive i landet,“ siger en gammel krønike. Efter dette voksede Brians magt saa høit som ingen anden irsk konges før ham. Maelsechnaill blev afsat som overkonge, og hele Erin hyldede Brian. I lO06 gjorde han som Muirchertach med læderkappen en eriksgata rundt hele Irland og tog overalt skat og gisler. Efter det udrustede han - for første gangi Irlands saga siden folkevandringstiden - en stor skibshær og krævede kongelig skat af mænd i England, Skotland og Wales. I levende farver skildrer skalden Brians kongeborgi l(innkora ved Shannon, hvor han tog imod skat og afgift fra alle stammer og høvdinger i Erin, der- iblandt „fra Dublins folk, fra Olavs jernklædte æt tre gange femti fade vin“ og „fra Limericks brynjeklædte mænd en tønde rød vin hver eneste dag“. . Saa var da Dublin ved aartusenskiftet sunket ned til at blive et smaakongedømme som saa mange andre i Irland. Men endnu var „austmændene“, som irerne kaldte vore forfædre, ikke virkelig kuet. Endnu sad de rundt om paa øen i sine byer og faste borge og var rige og mægtige ved handel og skibsfart. Endnu maatte kamp til for at afgjøre nordmændenes fremtidige stilling i Irland. Men lad os, før vi skildrer denne store kamp, selv gjeste Dublin ved aar- tusenskiftet og søge at gjøre os et billede af livet der. Vi seiler med en knar fra det nygrundede Nidaros til Dublin; „for den færd er nu den gjæveste,“ heder det i sagaen. Seilasen gaar gjennem Pentlandsljorden og nedover langs vestkysten af Skotland mellem fastlandet og Suderøerne. Her er regn og skodde, saa vi ser ikke stort af land. Saa letter det en morgen, og vi faar øie paa en liden grønklædt ø med bratte sider. Det er Rathlin ved nordøstspidsen af Irland. Saa seiler vi videre sydover, medens solen skinner paa fjeldene i Ulster. Udenfor ljorden, hvor Belfast nu ligger, lægger vi til ved nogle smaaøer, hvor der er markedsstevne. „Kjøbmandsøerne“
