DE NORRØNE RlGER I lRLAND 297 fra Munster og fra Suderøerne. Men vikingerne blev slaat og Limeriek taget med stormende haand (968). Rigt var det bytte af guld og sølv, prægtige klæder, fremmede sadler og træler, som irerne gjorde. Snart blev ogsaa vikingerne i Waterford nødt til at høie sig for Mathgamhain. I seks aar var han nu eneherre i MunSter. Men i irernes samfund sov aldrig misundelsen længe. Misfornøiede stammehøvdinger sluttede sig sammen med kong Ivar, som med hjælp fra Suderøerne paany havde sat sig fast i Lime- riek, og Mathgamhain blev dræbt (976). Men Brian, med tilnavnet Borumha („af tributerne“), fulgte efter sin bror. Han stod i mand- dommens aar, men han eiede ungdommens glød og udholdenhed og en seig vilje parret med snildhed og kløgt, som gjør ham til den eneste virkelig store hersker, Irland har frembragt. Brian nøiede ikke med at gaa mod nordboerne; kong Ivar af Limeriek og hans sønner blev dræbt. Limerick blev fra nu af et lydrige under Munsters konge (978); medlemmer af dets kongeæt gik i tjeneste hos Brian. I snart en menneskealder havde nu Olav Kvaaran styret i Dublin. Snart i forbund, snart i kamp med irerne forstod han at hævde sin stilling, saa der under hans styre stod glans af Dublinriget. Den fordums vikingehøvding havde skiftet ham og var blevet en kristen, fredselskende vesterlandsk konge. Da blev i 979 Maelseehnaill konge i Tara (saa kaldtes Erins overkonge). Han var tapper som Brian, retsindet og ærlig. 0pflammet af Brians forbillede tog han straks kampen op mod nordmændene i Dublin og vandt alt itsit første aar en afgjørende seier ved Tara (i Meath). Efter seieren drog han mod Dublin og laa i tre dage og tre nætter udenfor byen og tog med sig hjem Erins gisler, mellem dem selve kongen af Leinster, og kundgjorde, at hver irer, som var i de fremmedes rige som træl eller livegen, frit skulde drage til sit eget land og nyde fred og lykke. Olav Kvaaran forlod Dublin og drog paa pilgrimsfærd til Iona og døde der (98l) efter helligt levnet og bod! For Dublin kom nu urolige tider, og ni aar efter vandt Maelseeh- naill en ny seier over dets mænd. I tyve dage laa han udenfor Dublin og lik tilslut løfte paa hver juledag at faa en unse guld af hver gaard i Dublin. Mellem Brian og Maelseehnaill havde der i disse aar været lidet venskab. Endelig blev det i 998 sluttet fred mellem dem, saaledes at Brian anerkjendte Maelseehnaill som herre i den nordlige halv- del af Erin, men selv blev anerkjendt som herre over den sydlige
