294 DE NORRØNE RlGER I IRl‘AND dansker). - Af lvars æt maa to nævnes fremfor andre, Sigtrygg og Ragnvald. De var, tør vi tro, brødre og var begge vældige krigere. Fra Vest-England og fra Bretagne, hvor vel norske og danske nu ogsaa havde sluttet fred, kastede de paany sine øine paa Erins fagre ø. I 914 kom en stor flaade til Waterford og satte sig fast dér, fulgt i de følgende aar af nye skarer, ført af kong Ragnvald, lvars sønne- søn, og af jarlen 0ttar. Ragnvald var rastløs som hele ætten; efter et par aar drog han og 0ttar jarl paany fra lrland; de kjæmpede i Skotland, og saa blev Ragnvald konge i York, i det rige, som hans farfar Ivar og dennes bror Halvdan havde grundet (9l9). Omkring 923-927 var -en mand af navnet Ragnvald høvding for vikingerne ved I.‘oire; men om han er den samme som Ragnvald, lvars sønnesøn, ved vi ikke. Ragnvalds æt blev dog i Waterford. Hans efterkommere var endnu Ved aar lO00 konger dér. Men den, som tog hans verk op i lrland, var den ovenfor nævnte Sigtrygg med tilnavnet helten. l 9l6 kom han og satte sig fast i I(ildare syd for Dublin. Derfra var ikke veien lang til nordmændenes hovedstad. Alt aaret efter kom Sigtrygg, siger aarbøgerne, til Dublin. Skulde byen ved Liffey paany blive midtpunktet i et norrønt vælde og Erin igjen staa i fare for at blive et hjem for asadyrkere? At løse dette spørsmaal gjaldt livet for irerne. Høvdingerne i Conn’s halvdel (det nordlige lrland) samlede sig rundt Erins høikonge Niall Svartknæ og drog mod Dublin. l5. september 919 stod kampen syd for byen. lrernes nederlag Var Sf01’f. „En onsdag rig paa gru og blod, da skarer sank ved skjoldes fod; den mindes vil til dommedag som Dublin-morgenens nederlag.“ Mellem dem, som blev paa valen, var selve kong Niall. Riget i Dublin var reist paany og skulde under vekslende skjæbne staa, til englænderne vandt lrland. Mægtigt som i Turgeis’s eller Olav Hvites dage blev det dog aldrig. Dets magt strakte sig over grev- skaberne Dublin og WickloW, foruden at der ved ljordene længer nord helt op til Ulster var spredte nybygder og havne, hvor flaaden laa. Saalænge York var i Ivarsættens hænder, sad den. ældste af ætten- dér og yngre medlemmer i Dublin; for Dublin var fremdeles nærmest en norsk by. Kong Sigtrygg drog saaledes omkr. 921 til York og døde fem aar efter som konge dér. Men riget i York stod jo ikke længer end til 954. Nybygderne ved mundingen af Loire havde alt i 930-aarene mistet sin betydning. Paa Suderøerne var
