Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/300

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Gl2ØNl.AND oc VlNl.AND FlNDES 285 opgav de tilslut alle nybyggerplaner og seilede (sommeren lO06) hjemover. Paa veien fangede de i Markland to ski-ælingbarn, som de tog med sig og lærte dem at tale norrønt maal. l Markland skiltes“de to skibe. Bjarne Grimolfsson blev drevet østover, hans skib blev ormstukket og forliste; bare halvdelen af mandskabet reddede sig i baad til Irland. Karlsevne kom derimod lykkelig til- bage til Grønland og vendte næste sommer hjem til Island. Saaledes endte den første maalbevidste opdagelsesfærd til Amerika. Varige følger fik den ikke. Der blev ingen norrøn nybygd 1i Nord- amerika. Det ser dog ud, som om færderne for at lede efter Vin- land fortsattes udover i det ll. aarhundrede. Paa gaarden Hønen paa Ringerike har der saaledes været en runesten, som nu er tabt, og som rimeligvis har fortalt om en færd til Vinland. lndskriften oversættes saaledes: „De kom ud [i havet] og over store stræk- ninger og trængende til klæde til at tørre sig paa og til mad bort imod Vinland og paa iser i ubygden. 0ndt kan tage lykken bort, saa man dør tidlig.“ Mindet om Vinland levede dog længe, ikke bare paa Island, men ogsaa i Norge og Danmark. Magister Adam fra Bremen, som henved aar l07O opholdt sig ved danekongens hof, hørte med undren Svein Estridsson og andre dansker fortælle om landet hinsides Grønland, Vinland, kaldt saa, fordi der Vokser vin af sig selv og korn, som ikke er saadd. I ll2l drog biskop Eirik Uppse fra Grønland “for at søge Vinland, en færd han ikke vendte tilbage fra. Endnu i det l4. aarhundrede fortælles det om skibe, som fra Grønland var seilet til Markland. Og helt umuligt er det ikke, at fortællinger om Vinland kan have paavirket senere opdagelsesfærder. XLII. NORGI3 UNDER J ARLER OG FREMMEDVÆLDE fter kampen ved Svolder delte seierherrerne Norge mellem sig, som Harald Gormsson og Haakon jarl havde gjort efter Harald Graafelds fald. Danekongen Svein Tjugeskjeg lik Viken undtagen Ranrike. Sveakongen Olav Skotkonung lik landet i øst fra Gaut- elven til Svinesund, saa Svearikets grænser paany ligesom i Harald Haarfagres første dage blev flyttet helt ud til havet i vest; desuden fik sveakongen de fire -indtrøndske fylker samt begge Mørerne og Romsdal. Eirik jarl fik de fire uttrøndske fylker og