284 GRØNLAND 0G VlNLAND FlNDES greb nordmændene, da de kom til det nyfundne land; den var det, som fæstnede sig i deres minde og gav landet dets navn. Men planerne om at grunde et norrønt nybygge i den nye verden skulde ikke blive til Virkelighed Da l(arlsevne og hans folk havde været et par ugers tid i I-lóp, saa de en morgen mange skindbaade, det blev svunget med trær ombord paa dem, og det lød som vind i en halmtust. Disse mennesker var svarte og saa vonde ud og havde stygt haar, store øine og brede kinder. Første gang rodde de bort, men snart kom de igjen og gav sig til at kjøbslaa. De vilde helst have rødt klæde, og derfor gav de skindvarer, især graaskind. Da det begyndte at slippe op med skrudklæde for Karlsevne og hans folk, skar de det i smaa stykker, ikke bredere end en finger, og skræ- lingerne gav dog ligesaa meget derfor som tilforn eller mere. Men saa hændte det en dag, at en ung okse, som l(arlsevne havde, løb ud af skogen og brølte høit. Saa blev skrælingerne rædde og rodde bort, og de saa dem ikke paa en stund. Men tre uger efter kom skrælingerne tilbage med en mængde baade, svang sine stænger og hylte høit. Siden gik de iland og kastede med slynger mod l(arlsevnes folk. - Især blev disse rædde, da skrælingerne kastede en stor blaaagtig kugle, som med et skrækkeligt knald faldt mod jorden. Mange tænkte paa at flygte, men Frøydis, Eirik Raudes datter, holdt dem tilbage. Tilslut lykkedes det de norrøne mænd ved sine jernvaaben at holde sig mod overmagten. Men mellem de faldne var Torbrand Snorresson. Skrælingerne kjendte ikke jern- vaaben. Det fortælles, at en af dem lik fat paa en øks og hug med den mod en sten, men kastede den tilside, da den ikke holdt mod stenen. Dette var første gang, europæere og urindvaanere paa Amerikas fastland mødtes. Sagaernes levende skildring af de svarte, bredkindede skrælinger kan passe baade paa eskimoer og indianere. Og hvem af disse det har været, som l(arlsevne og hans folk mødte, kan ikke nu med fuld sikkerhed siges. Rimeligvis var det dog indianere; for eskimoer har neppe nogensinde bodd saa langt syd som paa Nova Scotia og slet ikke længere syd. Men da maa det være overføring fra hvad vore forfædre kjendte om eskimoer og forhold paa Grønland, naar skindbaade nævnes. For indianerne har altid brugt baade af bjerkebark, eskimoerne derimod skindbaade. Efter kampen skjønte nordmændene, at de stadig kunde være udsat for overfald, og drog derfor tilbage til Straumsfjord. Der var de vinteren lO05--lO06, uden at forstyrres af skrælingerne. Men kvinderne, især Frøydis, bragte strid og uenighed mellem dem. Derfor
