GRØNLAND OG VINLAND FlNDES 283 Hvor Vinland har ligget, er det umuligt efter sagaernes knappe skildring sikkert at afgjøre. Efter hvad l..eiv Eiriksson havde for- talt, om hvor længe solen i Vinlandet var oppe ved jevndøgnstid, regnede tidligere forskere ud, at han var kommet til kysten af Rhode Island 4l0 24‘ lO‘‘. Men det har vist sig, at dette regne- stykke ikke er rigtigt. Vi kan af sagaens ord bare se, at l‘eiv den heppne ikke kan have gjort sin observation længere nord end paa 49“ 55‘ (altsaa paa NeWfoundland eller ved den nordlige kyst af St. l‘aWrenceviken); men han kan godt have foretaget den længere syd. Vi maa søge at l-inde, hvor Vinland har ligget, efter hvad de gamle fortæller om vekstliv og dyreliv dér. Det meste, som for- tælles, f. eks. om de selvsaadde hvedeagre, kan dog forklares paa mange maader. At opdagerne er kommet et godt stykke sydover, fremgaar dog af, at det i Hóp var saa mildt, at kvæget gik ude og fødde sig selv om vinteren. Vigtigst er det, som fortælles om den vilde vin, som landet lik sit navn efter. Alt Adam af Bremen, som levede i anden halvdel af ll. aarhundrede, fortæller om en ø, fundet af mange, „som kaldes Vinland, fordi vinstokke der vokser af sig selv og frembringer den bedste vin“. Gustav Storm mente i sit arbeide om Vinlandsreiserne, at l‘eiv den heppne og siden Torfinn Karlsevne var kommet saa langt syd som til Nova Scotia; i den sydlige del af dette land falder det lidet sne, og ved elvebredderne vokser vilde kornsorter. Men det er efter nyere undersøgelser tvil- somt, om den vilde drue nogensinde har vokset i Nova Scotia. Derfor maa vistnok Vinland søges længere syd ved Nordamerikas kyster. Amerikanske forskere har derimod nylig fremsat den mening, at Vinland er l‘abrador, ved hvis golde kyster aarets middeltemperatur flere steder er + l grad og mindre. Det sagaerne kalder „vinbær“, skulde da være tyttebærl Men denne forklaring kan ikke være rigtig. At det var vin, som lokkede vore forfædre til Vinland, kan vi se af TorhaIl Veidemands vers, som er gjengivet ovenfor. Men nordmænd har aldrig i middelalderen selv laget vin, hverken af tyttebær, vilde ribs eller andre bær. Derimod brygget de øl med tilsætning af vilde urter. Vin havde de lige fra romernes tid faat fra sydlige lande, og især siden vikingetidens begyndelse kjendte de godt baade vin og vindruer. Ordet „vinbær“, som sagaerne kalder de vildtvoksende druer, nordmændene fandt i Amerika, bruges i det gamle norrøne bogmaal bare i betydningen „drue“; desuden nævnes baade drueklaser og vinstokke i Vinland. Det var den vilde drue, som der i Nordamerika findes flere arter af, som først og fremst
