FA3RØERNE OG ISLAND KRlSTNES 269 den nye tro. Stevne fór frem paa hærmandsvis, brød ned gude- billeder og gudehov og ændsede hverken landsret eller hellig- domsfred. Altinget i 997 vedtog, at den, som lastede guderne eller gjorde dem men, skulde være utlæg eller rettere „fjǫrbaugs- maðr“ (d. e. landflygtig i tre aar). Søgsmaalet skulde gjøres af den skyldiges frænder i tredje til femte led; for gudlastning hørte til de forbrydelser, som kaldtes „frændeskam“. Stevne blev lyst utlæg; han maatte forlade landet og drog tilbage til Norge. Olav Trygg- vason opgav dog ikke sit forsøg paa at kristne lsland. Samme sommer, som Stevne kom tilbage, sendte Olav sin hirdprest Tang- brand til Island som straf, fordi han herjede paa hedningerne. Tang- brand var den første vinter hos den mægtige høvding Sidu-Hall paa Þvotta ved Altafiord paa Østlandet. Ud paa vinteren lod Hall sig døbe med hele sin husstand. Det fortælles, at han først lod to gamle kjærringer paa gaarden prøve daabens virkninger. Den kloge og sindige Sidu-Hall var siden til stor støtte for Tangbrand. Næste sommer (998) begyndte Tang- brand sin kristendomsfærd rundt om paa øen. Ræd var han ikke; nyttede ikke hans fortaler, brugte han sverd; han havde adskillige kampe og dræbte flere folk. Men der stod respekt af Tangbrand, og mange var rædde for ham. Da hans skib blev kastet ud af sit leie og brudt i stykker, glædede hedningerne sig og Steinunn skald- kone kvad: „Tor kastede Tangbrands lange bølgedyr ud af dets Ieie; han rystede og knuste skibet og slog det mod land; det vil aldrig mere være ført til at svømme over havet; ti den haarde vind, som han sendte, har slaat det i spaaner ..... l(rist vernede ikke knarren, da den blev brudt. Jeg tror, at Gud kun lidet holdt sin haand over skibet.“ Adskillige gjæve mænd lod sig vinde af Tangbrand. Men tilslut maatte han alligevel forlade 1sland. Selv saa han mørkt paa forholdene. Men tiden var nærmere, end han trodde. Paa Altinget samme sommer, som Tangbrand drog fra øen, talte flere kristendommens sag, og Hjalte Skjeggesson kvad: „Jeg vil ikke spotte guderne; men en tæve tykkes mig Frøyja.“ Hjalte blev, om end med vanskelighed, lyst utlæg og drog ogsaa til Norge. Da Tangbrand kom til Olav Tryggvason og fortalte ham om islændingernes fremfærd, blev kongen sint og vilde dræbe alle de hedenske islændinger, som var i Nidaros. Men deres kristne lands- mænd, Gissur Hvite og Hjalte Skjeggesson, fik kongen formildet og lovede selv at drage til Island og friste engang til. De andre islændinger skulde lade sig døbe og være tilbage som gisler. Næste
