270 FÆRØERNE OG lSLAND I(RISTNES vaar (aar 1000) seilede de afsted sammen med presten Tormod. De kom til Island paa den tid, da folk red til Altinget. Tingvoldene ligger i en øde lavaegn, som hæver sig i afsatser i nord- øst for Tingvoldsjøen. To digre revner i lavaen, Almannagjaa og Ravne- gjaa, gaar omtrent jevnsides fra vandet op mod fjeldene og omslutter tingvolden; gjennem den første bruser Øksaraaen. Lovberget er den øverste afsats paa Tingvoldene. l-Ier var det i altingstiden fuldt af folk, mænd og kvinder. Rundt om paa voldene reiste tingmændene sine boder. De kom til Island ved den tid, da folk red til Altinget. I sluttet skare rykkede de kristne frem mod tingpladsen. Men ogsaa hedningerne fylkede sig, og det “saa ud til kamp. Næste morgen drog de kristne med to kors foran sig til Lovberget. Der tog den fredløse Hjalte Skjeggesson ordet og forkyndte Olav Trygg- vasons budskab. Nu saa det ud som om kamp ikke kunde und- gaaes. Hedninger og kristne opsagde hverandre ret og fred. Hed- ningerne vedtog at ofre til guderne to mand fra hver fjerding. Af de kristne lovede otte høvdinger at leve et rent og kyskt liv til ære for Gud og til frelse for sin sjæl. Men tilslut fik sindige mænd paa begge sider, fremfor alt den kristne Hall paa Sida og den hedenske lovsigemand Torgeir I.josvetningagode, mæglet fred. Lov- sigemanden traadte frem og talte indtrængende om den ødelæggende borgerkrig, og paa hans forslag blev det vedtaget, at hver mand paa øen skulde være kristen og tage daaben, men alle hov og afgudsbilleder skulde være vanhellige og brydes ned, den, som blotede aabenlyst, skulde være landflygtig i tre aar. Men i løndom skulde det være tilladt at blote guderne og æde hestekjød og at udsætte udøbte barn. Saaledes blev kristendommen vedtaget ved lov paa Island, ikke som følge af en virkelig omvendelse, men efter en politisk overenskomst - for at hindre en borgerkrig, som vel vilde ende med, at øen maatte give sig under Norges konge. Island blev i det ydre et kristent land, hovene blev brudt ned, barneudsættelSer og andre hedenske skikke hørte ogsaa lidt efter lidt op. Men Samfundets grundlag var fremdeles hedensk, og kristendommens aand blev ved at være fremmed for de fleste iSlændinger. Endnu en norrøn ny- bygd skulde ved Olav Tryggvasons virksomhed kriStnes, nemlig det fjerne Grønland Men derom skal tales i et følgende afSnit.
