268 FÆRØERNE OG lSLAND KRlSTNES medens lagretten for fremtiden bare skulde have lovgivende myndig- hed. Disse nyordninger, som var blevet til ved overenskomst mellem stormændene, blev i sine følger mest til gavn for dem selv og bidrog til at uddybe skillet mellem stormændene og de andre bønder. Ændringerne i Forfatningen blev afsluttet i de første aar af det ll. aarhundrede ved oprettelsen af en femteret paa Altinget (l004). Ved den ældste islandske proces heftede der store mangler. Retten kunde forstyrres, saa de stridende ikke havde anden raad end at tage sin tilflugt til hoImgang. Derfor foreslog den lovkyndige Njaal, at der skulde oprettes en ny domstol og for den Sags skyld op- rettes tolv nye -godord; og disse nye godordsmænd skulde sammen med de gamle udnævne de 48 medlemmer af den nye domstol. Af disse skulde sagsøgeren udskyde 6 mand og hans modpart 6, saaledes at bare tre tylvter kom til at dømme. Men Njaals forslag synes ogsaa at have gaat videre. l=orfatningsændringen af 965 havde skabt stor bitterhed, især hos de ætter, som havde mistet sin ledende stilling, da tallet af godord blev slaat fast. Derfor fore- slog Njaal, at goderne ikke som hidtil skulde være selvskrevne til at sidde i lagretten, øens lovgivende forsamling, men at de skulde vælges. Dette forslag blev afvist; de gamle godeætter forstod tvertimod at øge sin magt i lagretten. Dog lod de sit had til demo- kratiet gaa ud over Njaal, som tilslut blev indebrændt ved den navn- gjetne „Njaalsbrenna“ i l0II. Alt før dette var holmgang ved lov blevet afskaffet paa Altinget (l006), og Islands verdslige forfatning lik nu i hovedsagen det udseende, den skulde have i fristatstiden. Kristendommens indførelse skulde ikke før langt ud i middel- alderen i større mon komme til at forandre det islandske samfund. l(ristendommen havde længe været forberedt. Troen paa æserne var nedbrudt. Bare gamle kjærringer var ivrige asadyrkere. I 98l kom de første kristne trosbud efter landnaamstiden til lsland, nemlig islændingen Torvald Vidførle og en saksisk biskop ved navn Fridrek. Flere lod sig døbe eller merke med korsets tegn. Tilslut vovede Torvald at tale kristendommens sag paa selve Altinget (sommeren 984). Men han blev modtaget med smædevers, og tilslut blev baade han og biskopen lyst utlæg og maatte forlade landet (986). Sagnet fortalte, at Torvald Vidførle endte sine dage i et kloster i Rusland, hvor han efter sin død blev æret som helgen. Det gjærede i mange sind. Drømme og syner varslede det kommende sedskifte. Ikke længe efterat Olav Tryggvason var blevet konge, sendte han (996) islændingen Stevne Torgilssøn til Island for at forkynde
