266 FÆRØERNE 0G ISLAND KRISTNES ene halvdel af øerne i len af Haakon jarl; den anden halvdel sty- rede Havgrim paa Sudrøy, som var en ivrig blotmand, under Harald Graafeld. Havgrim og Trond i (3ata lik i forening dræbt Breste og Beine. Trond sendte deres unge sønner Sigmund og Tore ud af landet, forat de skulde sælges som træleemner,- og tilegnede sig, da Havgrim ogsaa var faldt i kampen, selv al magt paa øerne. Efter en lang og farefuld Vandring gjennem Norge ved vintertid og efter et langt ophold hos en bonde, som var rømt til udbygden, kom Sigmund Brestesson og hans søskendebarn Tore tilslut frem til Haakon jarl. Med hans hjælp drog Sigmund siden tilbage til Fær- øerne. Havgrims unge søn blev dræbt og Trond blev tvunget til at slutte fred og lade Haakon jarl dømme mellem dem. Sigmund Brestesson blev nu for en tid høvding paa Færøerne og Haakon jarls lensmand. Han var den gjæveste mand paa øerne, Olav Trygg- vason lig i mod, styrke og alle mandlige idrætter, ridderlig og elsket af sine venner. Da Olav Tryggvason havde været to aar konge i Norge, sendte han bud til Sigmund Brestesson og bød ham komme til sig og lod det følge ordsendingen, at kongen vilde gjøre Sigmund til den første mand paa Færøerne, om han vilde komme til ha1n. Sigmund fulgte budet og drog til Norge og lod sig døbe. Næste vaar sagde kongen, at han vilde sende Sigmund ud til Færøerne for at kristne folket der. Sigmund undslog sig, men føiede sig tilslut i kongens vilje. Kong Olav gjorde ham da til høvedsmand over alle Fær- øerne og gav ham prester med for at døbe og lære folket. I først- ningen gik det daarlig, og Sigmund maatte høitidelig love ikke mere at prøve paa at indføre kristendommen. Men næste vaar kom Sig- mund uforvarende over Trond i Gata, truede ham paa livet og tvang ham til at lade sig døbe. Siden drog Sigmund rundt paa øerne og holdt ikke op, før alt folket var kristnet. Færøyingernes omvendelse var dog rent ydre. Mange vendte, som Trond i Gata, siden tilbage til hedenskabet. Ogsaa paa Island skulde Olav Tryggvason naa at “faa kristen- dommen indført. Det l0. aarhundrede er den Store sagaold paa Island. Da levede de fleste af de mænd, som sagaerne siden gjordes om, mænd som Egil Skallagrimsson, Olav Paa og hans søn Kjartan, Snorre gode, Sturlungernes stamfar, Gunnar paa Lidarende og hans ven Njaal. Allesammen er de merkelige, stolte og særprægede skikkelser, aandelig og legemlig rager de et hoved op over alt folket, er mændenes fødte førere: Egil med det kantede hoved, de
