NORGE KRlSTNES 265 ubetinget ubødesag. Alle seidmænd og troldkvinder skulde afliVes, hvis de ikke rømte fra landet. Legender fortæller ogsaa om Olavs Strenghed mod alle, som øvede troldom. Engang indebrændte han Otti seidmænd, baade mænd og kvinder. Den eneste, som reddede sig, var Ragnvald Rettilbeines sønnesøn, Øyvind l(ellda, men han blev dræbt siden. l(ristendommen eiede ogsaa mildere sider. Dertil hører bl. a. Gulatingslovens sætninger om, at „vi hvert aar skal give en mand frelse her i (3ulen“, og om at der hvert aar før den hellige julenat skulde gives en mand frelse i hvert fylke i Gulatingslagen. - Man har ment, at disse trælefrigiVelser traadte istedenfor træleofringer, som holdt sig ned til hedenskabets sidste tider. Isaafald maa ogsaa sætningerne om dette Sfamme fra Olav Tryggvason. - ForøVrigt gjaldt kristenlovene mest nye seder og skikke, som skulde over- holdes. l(ristendommens indførelse var først og fremst, som sagaerne kalder det, en ny sed og nye paabud om kristne fester, som skulde afløse de hedenske blotgilder, og om øllet, som skulde Signes til l(rists og jomfru Marias tak „til godt aar og fred“ (istedenfor som før til æserne). l det hele var folkets tilegnelse af kristendommen endnu en rent ydre. XXXIX. FÆRØERNE OG ISI‘AND KRISTNES gsaa til de nybygder, hvor nordmænd bodde, førte Olav Trygg- vason kristendommen. Men Vi kan vel spørge, om det bare var trosiver, som ledede ham, eller-om han ikke ogsaa havde en bagtanke om gjennem kristendommen at øge den norske konges magt. - Først blev Færøerne kristnet. Den gjæveste æt paa øerne var Gateskjeggerne, som førte sin æt tilbage til en datter af Torstein Raude, AudS og Olav Hvites søn. De havde navn efter gaarden Gata (nu Gøtu) paa sydøstsiden af Austrøy. Til denne æt hørte bl. a. den listige Trond i Gata, som havde vundet sin rigdom paa en færd til Haløre marked i Danmark, hvor han ved sin omtænk- Somhed havde reddet kjøbmændene fra store tab. Naar Færøerne kom under Norge, ved vi ikke. l Færøyinga saga fortælles det, at paa Harald Graafelds tid var der to brødre af Gateskjeggernes æt, BreSte og Beine, sønner af Sigmund paa Skuvøy; de havde den
