264 NoRC-B ka1sTNBs ved kongens hjælp, er han tillige hirdbiskop. Medlemmer af hirden er ogsaa de øvrige prester. Omvendelsen sker som oftest ikke fra inden, men udenfra, som en følge af overtalelser eller magtbud. For- kyndelsen er ligesom omvendelsen drastisk og haandgribelig. Helvedes- stral=fene udmales med glødende farver. Presterne er ligesom sin herre haarde halse, som forstaar at tage sig selv til rette. Om Tangbrand, som var sat til prest paa Moster, fortælles det, at han tog til at herje og røve paa hedningerne, da pengene slap op for ham. Rundt om paa sine hovedgaarde lod kongen reise kirker og opfordrede bønderne til at gjøre ligesaa. Desuden begyndte Olav Tryggvason at opføre fylkeskirker, som længe var de eneste daabs- og gravkirker. Kirkerne paa Moster og Selja og I(lemenskirken i Nidaros var de ældste midtpunkter for kristendomslivet vestenljelds og nordenfjelds (3udehov og borger blev brudt ned, som vi bl. a. har hørt Olav gjorde med hovene paa Lade og Mære („horgbryder“ Trænagle med runeindskrift fra 9. aarhundrede, fundeti Urnes kirke i Sogn. De første runer l lndskril’nen indeholder gaden Tys navn. og „den mod helligdommen grumme konge“ kalder jo Hallfrød sin herre). Mange kirker blev reist, hvor der før havde staat gude- hov, f. eks. kirken paa Moster. Andre steder, som paa Selja og paa I(lemenskirkens grund i Nidaros, ved vi intet om at der har staat hedenske helligdomme. Om nogen af de hedenske gudehov blev gjort om til kristne kirker, er tvilsomt. Dog er der i et par af vore ældste stavkirker fundet hedenske minder, f. eks. i Urnes kirke i Sogn en hedensk runeindskrift paa en trænagle. Fra Olav Tryggvasons tid stammer ogsaa den ældste kirkelige lovgivning i vort land. Disse love blev som andre love vedtaget af folket paa lagtingene, og vi eier endnu, særlig i den ældre Gula- tingslov, enkelte minder om dem. Først og fremst blev blot og afgudsdyrkelse forbudt. Det heder i loven: „Blot er os forbudt; vi skal ikke blote til hedenske guder, hauger (d. e. gravhauger) eller horger.“ Den, som gjorde dette, skulde gaa til skrifte, gjøre bod og bøde. Den gjenstridige skulde have sit gods forbrudt og rømme landet. Troldom, galdrer og forgjøringer var derimod
