Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/267

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

254 NORGE KRISTNES did var „staldgrevens“ embede kommet fra Frankrige; men vi finder det alt i den senromerske keisertid. Stallaren blev en af høvdingerne for hirden. -- Kolbjørn stallare faldt i kampen ved Svolder. - Stallaren (under Olav Haraldsson var det flere) talte efter kongens bud ved hirdstevner og paa tinge, holdt orden i hirden og fremførte dennes sager for kongen og sørgede for hesteholdet paa kongens reiser. Fra Olav Haraldssons tid hører vi om, at hirden var delt i tre klasser, hirdmænd, gjester og huskarler. Men om denne ordning stammer alt fra Olav Tryggvasons tid, ved vi ikke. For Olav Tryggvason, som havde været saa længe i Vesterlandene og selv var rig paa sølv og guld, maatte det ligge nær at præge mynter; Han havde ogsaa med sig til Norge en myntmester ved navn GodWine, som siden kom i tjeneste hos Svein Tjugeskjegi Danmark og Olav Skotkonung i Sverige og prægede sølvpenge for “;;jåË.-30 ɔ Olav Tryggvason efter forbillede af kong

 sÆthelreds mynter med + ONl.AF REX
 NOR[vegiæ] (d. d. „Olav konge af Norge“)

Så ‘ỳ)0 paa forsiden og + GODWlNE M[one- “)Ö?Ëåï“A O tarius] O[n] NO[rWæge?] (d. e. „GodWine 0I9V ÏYY88Vå80Ð8 mYm- myntmester i Norge“) paa bagsiden. Men først og fremst viste Olav Tryggvason sit praktiske blik ved den nye by, han grundede i Norge. De faa byer, som fandtesi Norge og ellers i Norderlandene, var vokset frem af sig selv eller var fremmede kjøbmænds handelsnybygger. l Vesterlandene havde Olav Tryggvason set blomstrende stæder, hvor konger og biskoper bodde, og hvor kjøbmandsskibe lagde til nede ved bryggerne. Slige byer laa gjerne - som Dublin eller London-ved en elv et stykke oppe fra elvemundingen. De havde en hovedgade, som gik jevnsides med elven, en kongsgaard og en hovedkirke. Olav Tryggvason bodde i førstningen paa Lade. Men dér har han neppe likt sig stort. Der var for mange minder om Haakon jarl og om hedenskabet. Desuden var trønderne opsætsige og gjorde alt i ett opstand mod kongen. Olav trængte et fast sted, som kunde være midtpunktet for hans magt og for kristendomsforkyndelsen nordenfjelds Derfor flyttede han fra Lade over paa den anden side af elven. Der grundlagde han i 997 paa halvøen ved mundingen af Nidelven en by, som siden blev kaldt Nidaros Alt fra lang tid tilbage var det et samlingssted her. Paa Bratøren holdtes Øretinget og opover ved elven laa endel kjøbmandsboder. Jorden tilhørte kronen. Olav TryggvaSon uddelte tomter til sine mænd, stak ud byggepladser ved gaden, som gik langs