NORGE KRlSTNES 253 hylde paa tingene. Haakon jarls sønner Eirik og Svein vovede ikke at gjøre mo-dstand; de drog ud af landet og søgte hjælp hos Svea- kongen. Ingen af dem synes at have været i Trøndelagen, da Olav kom til landet. I Viken forjog Olav Tryggvason de danske syssel- mænd og lagde landet under sig helt syd til Gautelven. Det eneste sted, hvor han ingen magt havde, var paa Oplandene; der raadede frem- deles fylkeskonger. Saaledes lød Norges rige paany under en konge. Naar Olav Tryggvason saa hurtig kunde lægge hele Norge under sig, baade den del, som lød under Haakon jarl, og den, som lød under Danekongen, og kristne landet, saa skyldes det vel først og fremst den hær, som ifølge Tord I(olbeinssons ord havde fulgt ham vestenfra. Stor var den kanske ikke, denne hær; men en flok paa en 5-6O0 kampøvede og godt rustede mænd kunde udrette meget. Ikke mindre har vel Olavs guld virket. - Hallfrød priser gjentagne gange hans gavmildhed. - I det hele har Olav Tryggvason, ser det ud, fra først af fulgt en anden politik overfor stormændene, end den Olav Haraldsson siden fulgte. Han søgte at vinde dem for sig ved at byde dem guld, forleninger og gode giftermaal. Saaledes gik han, som siden skal fortælles, frem baade i Viken, paa Vestlandet og i Haalogaland. Han optraadte i det hele, synes det, overfor stor- mændene efter engelske og franske kongers forbillede, og indledede den overgang fra herser til lendermænd og ved siden af dem syssel- mænd, som begyndte at gjennemføres under Olav Haraldsson. Men Olav Tryggvasøns styre var strengt. Han taalte ingen ufred. „Olaverne gav mændenes eiendomme fred,“ siger Sigvat skald om Olav Tryggvason og Olav Haraldsson. „Den mægtige fredsstifter“ kalder Hallfrød sin herre. Lidt efter lidt gjorde ogsaa Olav konge- magten sterkere gjældende. Det var nødvendigt, skulde landet holdes samlet. Han taalte ingen modsigeIse. „Hver mand under himlen var ræd for Olavs raske, hugdjerve søn,“ siger Hallfrød. Dette var vel ogsaa grunden til, at stormændene tilslut vendte sig fra ham og mod Ladejarlernes æt. „Jeg ved, at de fleste herser undtagen Erling (Skjalgsson) tidlig blev jarlernes venner,“ siger Tord I(olbeinsson. Paa baggrund af dette maa vi se Olav Tryggvasons styre som konge i Norge. Heller ikke maa vi tænke os Olav Tryggvason bare som en drømmer og idealist. Han var det praktiske vii“kes mand; han saa med klart, ja genialt blik, hvad øieblikket krævede. Først var det hirden, som Olav Tryggvason satte i skik efter de forbilleder, som han havde set i fremmede lande. Han gav hirden en ny embedsmand, stallaren, som han havde lært at kjende i England;
