252 HAAKON JARl..S DØD frem i ustyrlig vildskab. Og hans uvenner hadede ham med et hjerteligt had. Selv om vi trækker fra endel af sagaernes skildring, saa maa dog Olav TryggvaSon have eiet evner udover mænds vanlige maal. Han eiede sindets glød; han kunde kjæmpe ikke bare for at vinde magt og guld, men ogsaa for sine idealer, og der var i ham et drag af ridderlighed, som før var ukjendt i Norge. Hans syn var blevet videre og hans maal større derude i det fremmede. Han kom med et pust ude fra den store verden, han var præget af Gardarike og Grækenland og af vesterlandsk kultur. Og én evne eiede han, som kanske var den vigtigste, evnen til at gribe lykken. Olav Tryggvason var ligesom Harald Haarfagre lykkebarnet. „Naar han seilede, havde han altid bør, og i mange ting var hans lykke større end andre mænds“, siger hans troende sagaskriver, Odd munk. XXXVIII. NORGE KRISTNES traalende som Olav Tryggvasons vikingeliv havde været, var ogsaa hans kongstid i Norge. I fem korte aar magtede han at gjenreise Harald Haarfagres kongestol, at indføre ny tro og ny sed i Norge og at præge udviklingen for alle kommende tider med sin sterke personlighed. Vi ser ham fare frem med rastløs iver, som om han kjendte paa forhaand det korte aaremaal, som var sat for hans virke. Alle hindringer rydder han afveien, lykken fylder hans seil; saa bryder han pludselig over tVe1’t, seiler hjemmefra og falder langt borte fra Norge. En slig mands lynne og virke er det ikke let at skjønne og vurdere. Det er ikke let at lodde dybderne i hans sind og Hnde, hvad der er politik og beregning, og hvad der er trosiver. Eller har kanske begge dele været knyttet uløselig sammen, har Olav Tryggvason skjønt, at naar kristendommen seirede, da sei- rede ogsaa Harald Haarfagres kongstanke? Sagaerne lader os bare i store drag følge gangen i Olav Trygg- vasons liv. Dog kan vi tydelig se, at han havde to maal, da han kom til Norge, et religiøst og et politiSk, at kristne folket og at gjenreise Harald Haarfagres kongedømme ved at skabe en sterk kongemagt. Den første vinter var Olav rimeligvis i Trøndelagen, og opslog han sin bolig paa I.ade. Næste aar drog han rundt i landet og lod sig
