Ol..AV ’l’RYGGVASONS UNGDOM 245 Det var mere end hundrede aar, siden englænderne havde lidt et sligt nederlag. Tilslut tog stormændene det raad, de siden dyrt skulde undgjæIde for, at kjøbe vikingerne bort med ti tusen pund. - Det var første gang, englænderne gav den Skat, som siden kaldtes „danegjæld“. Der blev sluttet fred og forlig mellem kong Æthelred og hans undersaatter og vikingehæren. Overenskomsten findes endnu og har til overskrift: „Dette er de fredsmaal og aftaler, som kong Æthelred og hele hans raad har sluttet med den hær, som Olav, Jostein og Gudmund Stegita’s [d. e. Stigandes?] søn førte.“ Traktatmæssig sikret fred skulde gjælde mellem kong Æthelred og alt hans folk og hele den hær, kong ÆtheIred havde givet gjald til. - Dog gjaldt, ser det ud, freden ikke for hele England; endel Iandskaber kjæmpede fremdeles paa egen haand mod vikingerne. - Hæren og dens høvdinger lovede, saalænge de blev i England, at hjælpe kong A5the1red, hvis nogen „skibshær“ herjede paa England. Hver den, som brød freden, skulde straffes, kjøbmandsskibe skulde komme i fred, og der blev fastsat bøder for manddrab. . Efter freden forlod Olav Tryggvason England og drog til Wales, hvor hæren synes at have havt tilhold i denne tid, og hvor bl. a. Angelsey blev herjet (992). Mens Olav færdedes her vesterpaa, maa det have været, at han først blev omvendt til kristendommen. Han laa, fortælles det, ved en liden ø ved Bretland; dér mødte han en hellig eneboer, som skal have forudsagt hans livs skjæbne, og lod sig døbe med sine mænd. Størstedelen av hæren vedblev dog at være hedensk, og kristendommen stak heller ikke i førstningen dybt i Olav. Han vedblev at være viking som før. I disse aar lik Olav sig ogsaa, fortæller sagaerne, en ny hustru, hun kaldes Gyda, og skal have været enke efter en engelsk jarl. Det fortælles, at Olav vandt hende i holm- gang med en piktisk kjæmpe ved navn Alpin. Gyda har kanske været af kongeætten i Dublin; men hun kan ikke, som sagnet fortæller, have været Søster af Olav l(vaaran, som døde som ældgammel mand i98O. Ved denne tid kom ogsaa en anden stor vikingehøvding til Vesterlandene, nemlig danekongen Svein Tjugeskjeg. Han og Olav Tryggvason slog sig sammen. Olav var dog fremdeles øverste høvding for hæren. Først herjede de ved Irlandshavet og siden i Northumberland, hvor Olav, som Hallfrød siger, raadede for Northumbernes fald. Her blev Bamborough taget med storm og Lindsey herjet (993). I det følgende aar var Olav Tryggvason, tør hænde, med paa de store tog til Frisland og Saksland. Efterat disse lande i nær hundrede aar havde været fri for
