246 OLAV TRYGGVASONS UNGDOM indfald af vikinger, begyndte de i 990-aarene paany at hjemsøges. I 99l blev Stavoren ved indløbet til Zuydersjøen herjet. Saa kom der i 994 et nyt, større indfald. Der havde samlet sig en vældig vikingehær af dansker, svensker og nordmænd; mange var kommet lige hjemmefra, andre var kommet fra England, hvor de havde taget gjald, før de brød borge i Saksland, som det staar paa en svensk runesten. „Der er vel neppe tvil om, at det var den i England herjende vikingehær, der i ledige timer foretog disse angreb paa Saksland,“ siger en dansk forsker. I juni maaned 994 landede „askomannerne“ i Saksland og herjede hele kysten af Frisland og ved Hadeln; tre saksiske grever blev fanget og maatte løse -sig ud med svære penge. En anden flaade seilede opover Weser; men den gik det ilde. Ogsaa landene længere syd blev herjet. Høv- dinger for disse tog nævnes ikke. Men mon ikke Olav Tryggvason var en af dem? Hallfrød siger i sin draapa, at Olav „til slutning“ tidt og ofte hugg sakser ned og gav det brune blod af mange friser til drikke for kveldridenS blakke hest (d. e. ulven); at han for- vandlede Walcherens mænd til lig og gav flamlændernes kropper til ravnene. - Olav Tryggvasøns tog til Frisland og Saksland var altsaa efter Hallfrød hans sidste store daad, før han sommeren 995 drog hjem til Norge. Dette er rigtigt; for ingen stor seier er efter dette knyttet til Olavs navn. En del af vikingerne herjede ogsaa i de følgende aar - helt til omkr. l0lO paa Nederlandene. De fleste vendte dog tilbage til England. Mellem dem maa ogsaa Olav Tryggvason have været. Han og Svein Tjugeskjeg seilede i de første dage af september maaned 994 opover Themsen og kom den 8. september med 94 skibe til London. De prøvede at sætte byen i brand, men bymændene drev dem tilbage. Saa gav de sig til at herje paa sydkysten af England og skaffede sig hester, saa de kunde ride langt ind i landet. Den raadløse kong 1(Ethelred vidste da ingen anden raad end paany at kjøbe sig fred af vikingerne. Alle Englands mænd skulde være med at betale en gjald paa l6000 pund, en vældig Sum efter den tids vilkaar; - hele Englands jordSkat ved midten af l2. aarhundrede var ikke stort mere end 5000 pundÄ - WesseX skulde skaffe føde og underhold til hæren. Efter dette skiltes Olav Tryggvason og Svein ’l’jugeskjeg for ikke at mødes før ved Svolder. Med venskab har det visst ikke været. Bremerklerken Adam har efter Svein Estridssons fortælling skildret Olav Tryggvason. Gjennem mester Adams ord kan vi endnu skimte kong Sveins morfar Svein Tjugeskjegs had til Olav Tryggvason, kanske ogsaa lidt smaalig misundelse.
