232 VIKINGETlDENS NYE KUl‘TUR bragt før ukjendte varer til landet, givet menneskene nye forestillin- ger og sproget nye ord, som Vesterlandenes folk for det meste har optaget fra latin, ord som klæde, flur (hvedemel) og mangari (høker); den har lært folk at dyrke nyttige urter som kaal, næpe, karse, vaid og valbygI og at bruge terskestav, korntørringsovn og bager- ovn9 og har gjort dem bekjendt med Vesterlandenes vegtsystem, fremforalt med Karl den stores pund f. Karolingiske akantusblade og irske baandslyngninger og spiraler har trængt ind i prydkunsten og givet den ny form og nyt indhold (jfr. bagsiden af Alstadstenen, S. 225 ovenfor). Alt dette nye, som smaat om senn havde gjort menneskenes ydre liv anderledes, var kommet dels fra Frankerriget, men mest fra England l lrland lærte de prydkunst og skaldekunst, lyttede til fortællinger om fortidens helte og om Kristus og hans apostler. Paa Island og Færøerne og end mere paa Orknøerne og Hjaltland merker vi derimod paa næsten alle livets omraader, særlig paa ager- brug og faedrift, indflydelse fra kelternes kultur. Det var fordum med menneskenes liv som med havet. Det er øverst oppe, at bøl- gerne topper sig, paa bunden er det stille. Det nye var bare blevet høvdingernes, ikke hele folkets eie. Trælen og leilændingen merkede ikke stort til, at en ny tid var brudt frem, selv om høvdingen paa sin gaard havde mange udenlandske træler. l „Rigsthula“ sidder trælen og trælkvinden (0ldefar og 0ldemor) ved arnen krøget af alder, Oldemor i sit gammeldagse, aflægse hovedskaut; og bonde- sønnen Karls hustru er klædt i gjeteskindskjortel. Oppe i afdalene ofrede folk fremdeles til stenens og træets aander, holdt alveblot (som i Vestergøtland paa Sigvat skalds færd i l0l8) og dyrkede under falliske kultusformer naturens avleguder. Men derude, hvor færderne gik og hvor hjemkommet farmand og viking bragte bud fra fremmede lande, dér blev menneskenes syn videre, deres tanker dybere. Fra Irland, hvor hedensk overtro længe levede, kom kanske troen paa kvindelige væsener - snart lyse og gode, snart mørke og onde -, som styrer menneskenes skjæbne og viser sig for dem før deres sidste time. Derfra kom ogsaa (mest til Island) kristne forestillinger og kristne ord som kross („kors“), bagall („krum- stav“) og papar („munker“). Fra England kom andre ord som I Valbyg (byg fra Va1land) er navn paa et byg med toradede aks. ’ I folkemaa1et bruges endnu de fra irsk og latin laante ord som (tørreovn for korn) og tust (terskestav). ’ Egil Ska1lagrimsson bruger første gang ordet purtdari, „en punder, enarmet vegtstang“.
