VlKlNGETlDENS NYE KUl‘TUR 23I Frem satte hun fulde fade ’, med skinnende flesk og stekte fugle. Vin var i kandenï sølvomvundne „kalker“, de drak og talte, mens dagen led. Gjestebudet var ikke længer det raa gilde som paa Rolv l(rakes tid, da kri- gerne morede sig med at kaste kjød- ben paa hVerandre. ÀfigeISfiRSlSR b0l“(ISCcl’lc. Efter haandskrift i Britlsh museum. Nu“drak de og talte, mens dagen led, og lyttede til skaldenes kvad. „Lodves (d. e. keiser Ludvigs) sale“ og „Kiars (d. e. l(jarval af 0ssory’s) hal“ har afløst l.eires hornprydede kongehal som de uopnaalige idealer af pragt og herlighed. Kongerne søger selv at leve efter sine forbilleder. De begynder med saa smaat at gjøre sine huskarle til et virkeligt hof (det angelsaksiske ord „hird“ er vel alt kommet ind ved midten af l0. aarhundrede, paa Olav Trygvasons tid følger nye hirdembedsmænd som stallaren, som er optaget fra frankerkongens staldgreve). Og saa kommer lidt efter lidt landører og skatter, de første forsøg paa at skabe et embedsverk, kort sagt omdannet efter hjemlige forhold grunddragene i det statsSystem, som germanerne i Vesteuropa havde lært af romerne. Kongemagten sætter sig nye maal, det vi kan sammenfatte under navnet Carolus Magnus. Karl den store er forbilledet for herskermagten baade hjemme og i vikingnybygderne vesterpaa. Norrøne høvdinger i lrland og paa Suderøerne gir sine sønner navnene l(arlus og Magnus; „l(arlus’s sverd“ blir sindbillede paa kongemagten i Dublin. Carolus Magnus-idealet betyder et kongedømme ikke bare med ydre magt, men med fred og orden i det indre, med retfærdighed og sedelig løftelse. Dette herskerideal har seiret, da en Magnus første gang kommer paa Norges trone, opkaldt „efter l(arla-Magnus, som jeg vidste var den bedste mand i verden,“ siger Sigvat skald. Men det er ikke bare i kongens gaard, vi merker en ny tids frembrud. Vi merker det rundt om. Den fredlige samfærdsel har I SkutiIl (fad) er et latinsk ord, som er laant fra angelsaksisk. „kande“ ligesaa.
