230 VIl(lNGETlDENS NYE kut.TuR Svein) en kaabe med hætte paa eller en lirkantet mantelZ og hans dragt var prydet med spænder, naaler og brogede stene (gimsteiner og jarknasteiner) fra Vesterlandene. I kampen bar han og hans mænd (Harald Haarfagre som Olav Haraldsson) vesterlandSke spyd og vælske sverd, helt fra de gamle jernverker i Belgien og Rhin- landene (hvorfor sverdet i „Ynglingatal“ kaldes „flamlænderen“). Af slige sverd er flere fundet i Norge; de har paa klingen som fabrik- merke navnet Uffbem i latinske bogstaver. Kvinderne kommer ogsaa med. I „Rigsthula“ er høvdingens hustru klædt som høibaarne kvinder i Frankrige og England Det heder Om hende: W Men hustrue11 slynged skautet, hugsed paa ærmerne, selje var paa brystet, strøg sit linned, side slæbærmer’, strammed ærmerne, blaafarvet serk. Lad os træde ind i høvdingens hal. Bygningsskikken er den gamle. Men udstyr og udskjæringer er rigere end før. Overalt er der billeder af guder og fortidshelte, ofte malet med sterke farver. Paa væggene i Olav Paas hal paa Hjardarholt (omkr. 975) var der skaaret ud billeder af Balders baalfærd, af Tor og Midgardsormen, af l-leimdals kamp med Loke paa Singastein og af Tors kamp med en jette. I almindelighed var der dog bare udskjæringer paa søiler og stolper; væggene var derimod bare og blev til høitids tjeldet med vævede og baldyrede aaklæder, som ofte fremviste billeder af fortidens helte og af dyr og fugle. Paa sengen ligger engelske lagener og fra den udskaarne sengehimmel hænger vævede tepper (ársalr som de kaldes efter byen Arras). Paa en hylde i hjørnet staar bægre af glas og krystal („kalk“ som de kaldes med et engelsk ord, laant fra latin); paa gulvet er en „kiste“ til smykker og en „ark“ til verktøi (ordene „kiste“ og „ark“ er ogsaa til os kommet fra England). Naar det blir mørkt, kaster langilden lys ud over hallen; men lamper af jern, som vel blev stukket fast i væggen, brugtes ogsaa. Saa blev bordene sat frem, og maaltidet begyndte. Skikke og bor- dets udstyr skildres i „Rigsthula“ ganske som i England for tusen aar siden: „Da tog Moder derpaa tog hun en merket dug “, - tynde lefser hvid af lin hvide af hvede lagde paa bordet; og hyldede dugen i. - Z Ordene „kaabe“ og „mantel“ er senest i det 1O. aarhundrede kommet ind i gammel-norsk fra romansk. ’ De side slæbærmer blev i Vesterlandene baaret over de trange underærmer. ’ D. e. med farvede broderier.
