VIKlNGETIDENS NYE KULTUR 223 skeid, synes alle at være laant fra latin og græsk. Større og større byggedes krigsskibene, al menneskelig kunst og snille blev prøvet for at gjøre dem saa fuldkomne som mulig. Naar et slikt skib med gabende dragehoved i baugen og med seilet spændt skar gjennem bølgen, var det i folks øine, som svømmede en levende drage med udspændte vinger. Langskibe kaldtes de paa grund af Sin store længde i forhold til bredden. De var bygget omtrent som Gokstad- skibet, bare meget længere, havde mast med raa og l-irkantet seil, men blev mest ført fremover med aarer. Man regnede skibets stør- relse efter- antallet af rorbaenke („sesSer“) paa hver side. Det van- lige var tyve-sessen, med tilsammen 40 aarer og 90 mand ombord. Men der fandtes ogsaa tredive-sesser og endda større skibe; paa tredivesessen var der to mand til hver aare (altsaa l20 rorskarle) og tilsammen en besætning paa henved 260 mand. Paa Olav Trygvasons navngjetne „0rmen lange“ skal der have været en be- sætning paa 3O0 mand. - Lidt efter lidt begyndte kjøbmandsskibene, knarrerne, ogsaa at faa sin egen form, som var mere skikket til færder paa det aabne hav, til Færøerne og lsland. De var, synes det, kortere og mere dybtgaaende end langskibene, var bredere i baugen og havde høiere bord. Rummet omkring masten var uden dæk og tjente Som laste- rum (bunke); paa halvdækket for og agter var der derimod plads for aarer, saa skibet i nødSfald kunde roes. Det var let at skjelne et kjøbskib fra et langskib, naar det kom seilende uden gyIden brand i baugen og skjolde langs rælingen, og med aarer ude bare i rummene for og agter. Nordens folk, først og fremst kanske nordmændene, var de ypperste Sjøfarerei Europa. Uden kompas og logline fandt de vei over Atlanterhavet til Island og (3rønland. 0veralt hvor de satte bo, lik handel og skibsfart nyt opsving, vidt skilte lande blev bragt i for- bindelse og nye veie aabnet for handel og samfærdseI. Til Novgorod ved llmensjøen kom farmænd fra Gotland og alle Norderlandene, ja endog fra nybygderne i lrland og bragte for første gang Øst- og Vesteuropa i direkte handelsforbindelse. l nordsjø- handelen trængtes friserne tilside. l Normandie blev Rouen under Rudejarlernes styre den vigtigste handelsby i Frankrige; dens kjøb- mænd havde vintersæde i London og paa elven laa skibe fra Norge og lsland. Englands skibsfart er skabt af nordmænd og dansker, efterat angelsakserne selv var ophørt at fare paa sjøen. Ved øst- kysten af England var York og vikingnybygden Grimsby ved
