224 Vll(lNGETlDENS NYE l(ULTUR Hu’mber længe de vigtigste byer, og mændene i Grimsby var de kjækkeste sjømænd og l“iskere. Paa vestkysten bærer i seilleden mellem Chester og Bristol øer, holmer og nes nordiske navne; til Bristol søgte skibe fra Norge og lsland, og rundt om i byerne ved Bristolkanalen, af hvilke flere som Swansea og Tenby er grundlagt af nordboer, sad der i ll. aarhundrede norrøne farmænd. Fra Danelagen bredte nordiske betegnelser for mynt og vegt, mark og - - øre,sig ud overEng- land og blev optaget i landets alminde- lige myntsystem. - I middelalders-irsk er de fleste skibs- udtryk laant fra nor- rønt maal, ord som „leding, løfting, ses- se, tilje“ og „styres- mand“ og handels- ord som matal ( „kappe“ af lat. man- telIum), „mark“ og „penning“. Fra vi- kingnybygderne i I lrland seilede øst- mændene til Vest- V Frankrige og Spanien J og hentede vin, salt, silke og sydfrugter. Andre seilede til England, Island og Norge, ja helt til Gardarike Intet under, at det i middelalderen blev fortalt, at øst- mændene havde faat lov til at sætte bo og grunde byer i lrland, imod at de skulde grunde by og forsyne irerne med hvad de trængte. Ogsaa i Norge begyndte handel og skibsfart at blomStre, især i de forholdsvis fredlige tider i det l0. aarhundrede. l(jøbmændene var for det meste bønder, som eiede gaarde og var af god æt. Der er dog spor til, at Folk alt nu begyndte at drive kjøbmandsskab som virkelig levevei. Kjøbmændene slog sig gjerne sammen i lag, og seilede ud mange i følge. De mødtes paa markeder, Som blev holdt Stenkyrkastenen paa Gotland.
