222 Vll(INGETIDENS NYE l(Ul‘TUR under rælingen. Rorskarlene sad paa lave kister, som de kunde gjemme sine klæder og niste i. Roret var ikke som nu fæstet til bagstavnen, men bundet med tauge og reb til styrbords laaring. Desuden havde Gokstadskibet mindst ett jernanker af samme-slags, som endnu bruges. Sammen med skibet er der-fundet tre smaa- baade. l-lvert sjøgaaende skib havde mindst én baad, som enten blev ført efter i slæbetaug - „efterbaad“ som det kaldtes“ - eller ogsaa, i det mindste paa kjøbmandsskibene, blev sat bag masten tvers over Iasten. Naar skibet laa for anker om kvelden, blev det tjeldet; masten blev sænket, teltaasen, som ellers hvilte paa opstaa- dere, reist og- et Iærredstelt spændt ud over dækket. Ikke stort anderledes har Osebergskibet været, bare finere i udskjæringerne og mere en lystbaad end Gokstadskibet. l førstningen var der ingen forskjel mellem handelsskibe og vikingeskibe. Kong Kjøtve og l-laklang kom til Hafrsfiord ombord paa „knarrer“, en skibstype “som siden bare blev brugt til handels- færd. Men i løbet af vikingetiden gik skibsbygningskunsten stadig fremover. De store skibe, som brugtes i Middelhavet, var kanske forbiIleder; for navnene paa de største krigsfartøier, drage, busse og IFot. O. Værlng.I 0sebergskibet.
