2I8 VIKINGETIDENS NYE KULTUR bedst ser det fra lrland og lsland. Flerkoneri og frillevæsen blir al- mindeligt. „l-laavamaals“ digter viser os tidens foragt for kvinden, som en skal byde gods og gyldne ord, om en vil hendes elskov Vinde; „for paa rullende hjul blev hendes hjerte skabt og letsind i brystet lagt“. Alligevel gik kvindens stilling netop i vikingetiden et sterkt skridt fremover. Harald Haarfagre skal have bedret kvindens ret bl. a. ved at sætte streng straf for voldtægt. l høvdingklassen optræder kvin- den overalt som mandens jevnlige. Kvindegravene er nu ofte lige- saa prægtig udstyret som mandsgravene, og mand og hustru lægges i samme grav med baade vaaben og kvinderedskaber ved siden af sig. Paa en svensk runesten fra slutningen af vikingetiden møder vi for første gang ordet „husfru“. Paa alle livets omraader møder vi kvinder, som virker selvstændig ved siden af manden. Vi ser dem raade land, bygge vern og virke, gjøre landnaam og give deraf til sine mænd, sætte liskegrunder, øve lægens kunst og digte kvad. Selv i krigens virke tog kvinder del, som vi kan se af fremmede krøniker og af en vikingegrav fra Solør, hvor der blev fundet liget af en ung kvinde; hendes hoved hvilede paa en skjoldbule, og hos sig havde hun en hest og hærvaaben. I-3ddakvadenes valkyrjer, som høit til hest og i fuld rustning drager i kampen, har havt sit sidestykke i virkeligheden. Den udfoldelse af personligheden, som er et særkjende for vikingetiden, var ikke bare til det gode; den kjendte ingen hensyn, men brød med hævdvunden sed og sønderrev Selv de helligste baand, lod far staa mod søn og bror mod bror. l(logskab og list blev regnet for større dyder end trofasthed og hengivenhed. „Nor- mannernes troskab“ var ilde berygtet. En arabisk skribent siger om varjagerne i Rusland, at „de bærer stadig vaaben, for de stoler lidet paa hverandre, og svig er meget vanlig iblandt dem“. „l-laava- maal“ gir os tidens livsvisdom i følgende ord: „Men har du en anden, fagert skal du tale, som ilde du tror, men falskt tænke og vil af ham du vinding faa, og gjengiælde gave med løgn.“ Mangel paa maadehold i vin og kvinder,“ blodtørst, raahed og grusomhed kaster mørke skygger over tiden. Gang paa gang hører vi, at vikingerne nedhugger alt levende, endog kvinder, oldinger og børn. Griskhed og graadighed efter guld og bytte skjæmmer selv de bedste. Europa blir som en stor (3nitahei, hvor ormen ruger over aarhundreders skatte. Intet skaanes, hverken kirker eller de dødes graver. l-lauger brydes og graver hjemsøges. „l-Iver vil
