GUNHlLDSSØNNERNE 217 efter gods, siger sagaen. Men det, som folket til nød havde kunnet taale al Haralds æt, vilde de ikke taale af en jarl. Og saa kom dertil, at Haakon, som aarene gik, blev mere og mere kvindekjær, og hans mænd gjorde som sin herre. Det gik ud over høi og lav, gifte og ugifte kvinder. jarlen blev mere og mere uvennesæl, og bønderne sagde sig imellem, at de ikke vilde taale hans færd. En ny tid holdt paa at bryde frem i Norge, en ny tid med kristendom og vesterlandske seder og samfundsskik. Haakon tilhørte den gamle tid, som var dødsdømt. Han var troende asadyrker, han holdt frett til guderne og saa sendebud fra Odin i ravnene, som kredsede over det blodige offer; „blotteinernes herre“ kalder skalden ham; hans stilling var ogsaa ganske anderledes end Ynglingekongerne knyttet til asatroen; han var kanske først og fremst forstander for gudehovet paa Lade og leder af trøndernes store blotfester. Da var det, Harald Haarfagres æt paany reiste hovedet og kom til Norge med den nye tid og den gamle samlingstanke i sit følge. XXXV. VIKINGBTIDBNS NYE KULTUR 0G SYN PAA LIVET el ikke nogen anden tid i Norges historie har bragt saa mange evner til udfoldelse hos menneskene som vikingetiden; den skabte klogskab og mod, sterke, helstøbte karakterer, mænd som skjønte at sætte sig lange maal og at naa dem tilslut, selv om de ikke saa paa midlerne, mænd som Harald Haarfagre eller kong Turgeis i lrland; den skabte viljesterke landnaamsmænd, som paa de fjerne udøer langt ude i havet grundede samfund, som var bundet sam- men ved lovens baand og blev arnesteder for ny kultur; den skabte frygtløse sjømænd, som vovede sig over Atlanterhavet til Grønland og Nordamerika, og som drevet af trang til at løse det ukjendtes gaader søgte op mod“polhavets is. Ogsaa mellem kvinderne møder vi merkelige og storslagne, ofte dæmoniske skikkelser, som den kristne middelalder ikke eier noget- sidestykke til. Kongsenken og landnaamskvinden Aud, Gunhild kongemor, Tyre Danebod og Sigrid Storraade. Vikingetiden virker frigjørende, men paa samme tid opløsende paa samfund, hjem og æt. l5gteskaberne blir næsten lige saa lette at løse som at slutte, som vi
